Risengrød - den lækreste, cremet og grove risengrød

Grove æbleskiver uden tilsat sukker

Så er julen rigtig skudt i gang og julehyggen kan for alvor begynde. Jeg har lidt en formodning om at de fleste af os spiser æbleskiver her i december, for det hører ligesom til, så derfor får I lige min opskrift på æbleskiver. Her kan I finde min opskrift på glutenfri æbleskiver.

LUFTIGE GROVE ÆBLESKIVER

Disse æbleskiver minder ret meget om almindelig æbleskiver, da de er lavet på ‘rigtig’ mel. Derudover er de forholdsvis fedtfattige og sukkerfri. Udover at jeg har kommet hvedemel i dejen, så har jeg også tilføjet lidt groft mel, så mætter de lidt mere end hvis de kun bestod af ren hvedemel. Men der er som sagt hverken sukker eller smør i opskriften, og de smager stadig fantastisk og minder utrolig meget om rigtige æbleskiver. Hvis man har lyst så kan man komme et lille stykke æble ind i æbleskiverne, det smager faktisk også ret godt og giver et lækkert bid.

OPSKRIFT 20-22 stk.

Ingredienser

2 æg

3 dl kærnemælk

60g grahamsmel

130g hvedemel

2 spsk. multisød, perfect fit, sukker eller 15 dråber flydende sødemiddel

½ tsk. natron

½ tsk. bagepulver

1 tsk. vanilje

1 tsk. kardemomme

Evt. lidt citronsaft og/eller skal

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at skille blommer og æggehvider og kom dem i hver sin skål.
  2. I skålen med blommer tilføjes først kærnemælk, som røres sammen med æggeblommer. Dernæst piskes kardemomme, vanilje, natron, bagepulver, multisød, hvedemel og grahamsmel i dejen
  3. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
  4. Kom lidt fedtstof på panden, fyld hullerne med ¾ dele dej og steg dem ved middel varme.
  5. Når siderne er blevet faste, vendes æbleskiverne en kvart omgang og fyldes med lidt mere dej.
  6. Efter 30 sekunder vendes de en kvart omgang igen og fyldes med endnu lidt dej. Æbleskiverne vendes helt rundt, så de lukkes, og steges yderligere et par minutter – husk at rulle/vende æbleskiverne de sidste par minutter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risengrød - den lækreste, cremet og grove risengrød