Juleboller med kanel og rosiner - glutenfri og sukkerfri

Vaniljekranse med smag af marcipan

Vaniljekranse skal der til! Det er en småkage som hører julen til, og som bare skal være der. Det er egentlig lidt underligt at man kun laver dem til jul, efter min mening kunne vaniljekranse godt laves året rundt, men det ville måske gøre dem mindre specielle.

Her får I lige opskriften på mine lidt anderledes vaniljekranse. Ja, eller faktisk burde jeg ikke kalde dem vaniljekranse, for de smager mere af marcipan julekager, men de ligner vaniljekranse, og de smager af både vanilje og mandler, hvilket jeg synes er en præmis for en god vaniljekrans. Det er nogle virkelig lækre julekager, som jeg kun kan anbefale. Samtidig tager de ikke lang tid at brygge sammen. Det skal dog lige siges, at de ikke bliver sprøde som rigtige vaniljekranse bliver, men de smager stadig fantastisk og jule-agtige.

OPSKRIFT ca. 25 stk.

Ingredienser

100g mandler

110g dadler

30g kokosolie

1 vaniljestang

1 spsk. sukrin gold

4 spsk. mel (quinoamel, boghvedemel, rismel, kokosmel eller lignende)

1 æg

Flydende sødemiddel

 

Fremgangsmåde

  1. Mandlerne hældes i kogende vand, hvor de skal ligge i 2 minutter, efterfølgende smuttes de.
  2. Mandlerne blendes til mel og dadlerne tilføjes og blendes med.
  3. Vaniljestangen flækkes, kernerne tages ud og blandes sammen med sukrin gold.
  4. De resterende ingredienser tilføjes til massen og det hele blendes godt igennem.
  5. Dejen kommes i en sprøjtepose og formes til vaniljekranse på et stykke bagepapir.
  6. Kagerne skal bages ved 180 grader i 8-10 minutter, men husk at holde øje, så de ikke får for meget.
  7. Kagerne skal efterfølgende køle af på en rist. De bliver dog ikke sprøde, men de smager skønt.

Så hvis I skulle få lyst til at bage nogle lækre og en hel del sundere julekager, så kan jeg virkelig anbefale disse. De smager super godt og samtidig smager de ikke sundt 🙂 Og det er jo altid en god ting!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleboller med kanel og rosiner - glutenfri og sukkerfri