Vintersalat med grønkål, tørret figner og bagt græskar

Vaniljekranse

I dag er der kun 1 uge til juleaften og derudover er det jo 3. søndag i advent. Jeg tænker, at mange af jer nok skal i køkkenet for at få bagt de sidste julekager, noget skal man jo bruge denne skønne søndag på.

Hvert år når december nærmer sig, plejer vi at julebage i familien og vaniljekranse laver vi altid, det er en af favoritterne hos de fleste af os. Vi plejer altid at bage lidt forskellige småkager som vaniljekranse, finskbrød, klejner osv. det hører sig jo til en rigtig jul! De senere år har vi også forsøgt at lave nogle sundere alternativer, de første par år gik det ikke så godt, enten blev kagerne seje og smagte af gran eller bare uspiselige på andre måder.

Nu er jeg efterhånden blevet lidt bedre og mere erfaren med at bage sundere alternativer, så sidste år lykkedes det os endelig at få lavet nogle lækre sundere julesmåkager. Det blev blandt andet til disse lækre vaniljekranse, som er både sukkerfrie og glutenfrie og som samtidig smager utrolig godt. Så hvis I har lyst til lidt lækkert julebag, som er en tand sundere end de traditionelle, så skulle I prøve denne opskrift.

Tidligere i december lagde jeg min opskrift op på en anden version af vaniljekranse, som smager lidt af marcipan og den opskrift kan I finde her.

OPSKRIFT 16-18 stk.

Ingredienser

100g mandler

40g kokosolie

1 vaniljestang

1 spsk. sukrin gold

Lidt vaniljepulver

1 æg

Lidt flydende sødemiddel

2 store spsk. mel (quinoamel, boghvede, mandelmel, kokosmel osv.)

 

Fremgangsmåde

  1. Mandler hældes i kogende vand i ca. 2-3 minutter og smuttes efterfølgende.
  2. Derefter skal mandlerne blendes godt igennem, hvorefter æg og kokosolie tilføjes og blendes med.
  3. Vaniljestangen flækkes og kornene blandes sammen med sukrin gold (Blomsterberg-style) og tilføjes til blandingen.
  4. De resterende ingredienser tilføjes til blenderen og det hele blendes godt igennem til en ensartet masse. Smag til med den flydende sødemiddel.
  5. Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud til vaniljekranse på et stykke bagepapir.
  6. Kagerne bages ved 170 grader i 8-10 minutter, men hold lige øje.
  7. Lad kagerne køle af på en rist og opbevar dem i en tætlukket beholder.

Glædelig 3. søndag i advent 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vintersalat med grønkål, tørret figner og bagt græskar