Græsk farsbrød med salat og tzatziki

Sundere ‘rigtige’ romkugler

Sundere romkugler som ikke er lavet på dadler, men som er lavet på den rigtige måde. Normalt laver man jo romkugler af kagerester blandet op med lidt marmelade og romessens og det er også, hvad jeg har gjort i denne opskrift.

Jeg lavede en sund kakaokage, som jeg smuldrede og blandede op med ovenstående. Det er måske lidt mærkeligt at lave en kage for at ødelægge den og lave romkugler af den, men man kan jo starte med at spise et stykke af kagen, så man ikke føler sig alt for unormal, for så bagefter at lave romkugler af ‘resten’. Men jeg kan virkelig kun anbefale disse romkugler, de smager utrolig meget ligesom ‘rigtige’ romkugler.

Ofte når man får sundere romkugler, så er de lavet af en masse dadler og det smager nu også rigtig godt, men det har jo egentlig ikke meget med romkugler at gøre. Det er, hvad jeg ville kalde dadelkugler, og sådan en opskrift har jeg da selvfølgelig også, den kan I finde her.

Til at starte med skal I lave kakaokagen som består af 6 dadler, 80g havregryn, 2 æg, 1/2 dl mælk, 2 spsk. kakaopulver, 15g kokosfibermel (eller anden slags mel), lidt flydende sødemiddel og 1/2 tsk. bagepulver. Det hele kommes i en blender og blendes godt igennem, kommes i en lille form og bages ved 200 grader i 20 minutter. Når kagen er kølet helt af, kan I gå i gang med at lave romkuglerne.

 

OPSKRIFT 16 stk.

Ingredienser

1 kakaokage

2 spsk. syltetøj (gerne sukkerfri)

1 spsk. romessens

Lidt flydende sødemiddel

50g kokosmel

 

Fremgangsmåde

  1. Smuldre kakaokagen i en skål og tilføj de andre ingredienser på nær kokosmel.
  2. Sørg for at blande det hele godt sammen, det er nemmest hvis man bruger hænderne. Smag massen til med sødemiddel. Jeg tilføjede omkring 15 dråber, men det er ret individuelt hvor søde man ønsker dem, så prøv jer frem og når den sidder lige i skabet, så skal I rulle romkugler.
  3. Form romkuglerne og tril dem i kokosmel eller hvad I foretrækker.

4 kommentarer

  • Jimmi

    Hvad er “lidt” sødemiddel for dig? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • - Camilla Drabo

      🙂 Omkring 15 dråber, men prøv dig frem 🙂 Det er forskelligt hvor søde man ønsker dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er godt nok blevet fine og jeg er vild med idéen om sundere “rigtige” romkugler og ikke bare dadelkugler 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Hehe 🙂 Præcis. Dadelkugler er jo ikke romkugler 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græsk farsbrød med salat og tzatziki