10 mest populære indlæg i februar 2018

Chokoladetrøfler

CHOKOLADETRØFLER! Man tror det ikke, men de kan faktisk laves uden piskefløde og de smager helt fantastisk. Disse små lækre trøfler er lavet på hasselnødder, dadler og en god mørk chokolade. De er ret nemme at bikse sammen, dog skal massen lige på køl en times tid før kuglerne rulles og spises. Så hvis du, ligesom jeg, elsker chokolade så synes jeg du skulle prøve disse trøfler. Hvis du går i gang nu, kan du sagtens nå at få dem færdig til aftenkaffen.

Jeg valgte at trille mine trøfler i en god kakaopulver, men I kan sagtens trille dem i meget andet som eksempelvis hakket nødder, frysetørret bær, kokos mm. Derudover kan de også smages til med kanel, lakrids, sprut, appelsin, kaffe eller hvad I foretrækker. Det er kun fantasien som sætter grænser.

OPSKRIFT 14-16 stk.

Ingredienser

200g hasselnødder

100g mørk chokolade 70%

70g friske dadler

1 spsk. kokosolie

2 spsk. kakaopulver

Et nips salt

 

Fremgangsmåde

  1. Kom hasselnødderne på en bageplade og bag dem i ovnen ved 150 grader i ca. 30 minutter. Tag nødderne ud af ovnen og læg dem på et viskestykke, gnid dem mod hinanden så skallerne falder af.
  2. Kom nødderne i en blender og blend det rigtig godt igennem. Til at starte med vil det blive til meget fint mel og senere hen nøddesmør. Så I skal bare have tålmodighed og blive ved med at blende.
  3. Når hasselnødderne er blevet til nøddesmør tilføjes dadler, kokosolie og kakaopulver og det hele køres i blenderen i ca. 5 minutter .
  4. Smelt chokoladen og tilføj det til blandingen sammen med lidt salt. Lad igen blandingen køre nogle minutter, indtil massen er blevet helt fin.
  5. Kom massen i en skål og stil den på køl en time eller 2.
  6. Når massen er blevet hård tages den ud af køleskabet og med en ske formes små chokoladetrøfler. Rul dem helt runde med håndfladerne og vend dem i kakaopulver.
  7. Kom dem i en lufttæt beholder og stil dem på køl, til de skal nydes.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 mest populære indlæg i februar 2018