Madplan uge 13

Ideer til påskebordet

Påsken nærmer sig og de fleste af os har nok nogle påskefrokoster som vi skal til, det plejer man jo ofte at skulle. Synes nu det er hyggeligt med påskefrokoster, god mad og godt selskab mere kan man vel ikke forlange. Jeg skal til et par påskefrokoster i denne omgang, den ene skal jeg intet mad have med og til den anden laver jeg alt maden. Vi skal have lidt blandet og en del af opskrifterne, kan I finde i indlægget her.

Jeg har sammensat lidt forskellige opskrifter, som jeg synes passer rigtig godt til påskebordet. Der er både de  traditionelle retter, men også lidt anderledes retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til jeres påskebord, og håber I samtidig må få en skøn påske.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

Laksesalat

Laksesalat passer virkelig godt til påskebordet. Det er måske ikke en traditionel ret at servere, men både laks og andre former for fisk spiser vi jo ofte til påske, så hvorfor ikke en laksesalat. Denne salat er lavet på både varmrøget laks og koldrøget laks og den smager virkelig godt. Hvis I kun har den ene slags laks, så kan I sagtens lave den alligevel. Opskriften kan I finde her.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2017/10/E229A3A9-9E25-41FC-8D82-DC046BE2E034.jpg

 

Tærte

En god tærte er også ret lækkert til påskebordet, måske lidt utraditionelt, men ikke desto mindre så smager det skønt og er dejlig let. Derudover kan man fylde tærterne med præcis de råvarer, man foretrækker. Her kan I eksempelvis finde opskriften på en tærte lavet på en bund af blomkål, fyldt med spicy oksekød, spinat og gedeost. Derudover har jeg her en anden tærte lavet på en grov bund og fyldt med mozzarella, chorizo og broccoli.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2018/02/34C7DFF2-AFCE-4B14-A6DD-5E57D20DC147.jpeg

 

Kylling i asparges

I min familien spiser vi ofte høns i tarteletter, når vi holder påskefrokost. Jeg synes dog det passer bedre til julefrokosten, men der er jeg vist nedstemt. Så her får I lige en opskrift på et lidt sundere fyld til tarteletterne. I stedet for at lave en opbagning og bruge smør og mel, så har jeg i stedet jævnet fonden med lidt mælk og majsstivelse og det fungerer rigtig godt. Opskriften kan I få lige her.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2016/10/IMG_6113.jpg

 

Skinkesalat

Skinkesalat er i min familien blevet lidt af en tradition at servere til både jul og påske. Det er en forholdsvis ny ret, som i løbet af de sidste par år er blevet en fast del af påskebordet. Ofte laver jeg 2 forskellige slags, den ene er denne opskrift og den anden er lidt mere fed i det, da jeg tilføjer en god sjat mayonnaise.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2017/04/24484D55-ADF2-4C22-8179-C57E8A63A45F-1080x1290.jpg

 

Roastbeefsalat

En ret jeg serverede sidste påske var denne roastbeefsalat med syltet rødløg, blomkål, salse verde, blandet salatblade, en stærk peberrodscreme, asparges og ristet pinjekerner. Den var lidt utraditionel, men fungerede rigtig godt til påskebordet, som et lidt anderledes indslag. Opskriften ligger her.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2017/04/B2C48BBB-C7AF-4D0B-9C46-2A7365660094-1080x1085.jpg

 

Frikadeller

Frikadeller hører sig også til et påskebord og I får her 2 forskellige opskrifter på frikadeller. Denne opskrift er spicy og  den anden er fyldt med grøntsager. Begge frikadeller smager skønt og fungerer godt på et stykke rugbrød eller som håndfrikadelle.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2016/10/IMG_5237.jpg

 

Spinatroulade med henholdsvis skinke og laks

Spinatruller fyldt med forskellige lækkerier. Jeg har både en opskrift på spinatroulade med laks, og den opskrift er her, samt en  opskrift på spinatroulade fyldt med skinke og den kan I finde lige her. Dette er måske lidt anderledes til et påskebord, men jeg kan kun sige at det holder.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2017/04/E0EE5C02-8F19-4085-A39C-DB951567D3C0.jpg

 

Tunsalat

Jeg synes salater passer utrolig godt til et påskebord. Det er lækkert og noget mere frisk end alle de varme fede retter. Jeg har linket til en del forskellige salater i dette indlæg, og I skal da heller ikke snydes for denne tunsalat, som ligeså passer ret godt til påskefrokosten. Opskriften kan I finde her.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2017/03/9DF3A91C-BB8E-4BE4-8CC0-1959E4097363.jpg

 

Hjemmelavet påskeæg med fyld

Nu kommer vi til de søde indlæg, for til en hver spise-sammenkomst hører sig selvfølgelig også en dessert eller to. Hjemmelavet lækkerier holder altid og det kan eksempelvis være disse påskeæg, som er lavet på marcipan og ‘nougat’. Smut ind på bloggen, hvis I er interesseret i opskriften, der finder I også en masse links til forskellige ting I kan fylde påskeæggene med. Opskriften er her.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2017/04/AD70E693-4368-4CAC-ABEB-CF6BFA4C8F11-1080x1350.jpg

 

Marcipankage med hvid chokoladeganache

Sidste påske lavede jeg denne sukkerfri marcipankage med hvid chokoladeganache, som blev pyntet med små fugleredder og påskeæg. Det er ikke fordi jeg ligefrem vil kalde denne kage for sund, men de fleste af elementerne er da sukkerfri og den er uden mel og smør. Dog er påskeæggene helt normale påskeæg, som jeg købte i brugsen, men de kan jo sagtens skiftes ud med sukkerfri påskeæg. Opskriften kan I finde lige her.

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2017/04/8CC4F424-8A7B-4A4E-89EA-C29ABC59361D-1080x1440.jpg

 

Brownie toppet med påskeslik (IKKE SUND)

En anden påskekage som jeg også lavede sidste år, og som jeg skal lave igen i år, er denne brownie toppet med alverdens påskeslik. Jeg må indrømme at den gik rent hjem. Kagen er på ingen måde sund, men den smager fantastisk og indimellem skal man altså give sig selv lov, men I kan jo altid lave én af mine sundere chokoladekager i stedet. I kan eksempelvis lave denne bønnebrownie som smager helt fantastisk, hvis I ønsker en sundere bund til alt slikket 🙂

http://camilladrabo.bloggerspoint.dk/wp-content/uploads/sites/3570/2017/04/03775D34-D132-430F-8C99-E04BE000A850-1080x1126.jpg

Så er vi nået til vejs ende og jeg håber, I har fundet lidt opskrifter, som I vil gøre brug af til jeres påskefrokoster. Nogle af dem skal jeg i hvert fald selv have fat i, når jeg skal lave en masse retter til min påskefrokost. Rigtig god påske <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 13