Grønkålssalat med æble og mandler samt en lækker dressing

Ratatouille

Jeg har for første gang prøvet at lave ratatouille og det bliver absolut ikke sidste. Det er et lækkert tilbehør til næsten hvad som helst, men jeg lavede den til en helstegt kylling samt en grønkålssalat, som I kan finde opskriften på lige her. Min ratatouille lavede jeg med squash, rødløg, aubergine, peberfrugt samt tomater. Alle grøntsagerne blev skåret i skiver, en lækker tomatsauce blev lavet og lagt i bunden af et fad, hvorefter grøntsagerne blev lagt på rad og række hele vejen rundt i fadet.

Det ser måske lidt indviklet ud, men det er det overhovedet ikke. Når ratatouillen er samlet, skal den bare et smut i ovnen, hvor den jo klare sig selv resten af tiden. I kan sagtens lave ratatouillen dagen i forvejen og kommer den på køl, så skal den bare i ovnen 40 minutter inden servering den efterfølgende dag. Så hvis I mangler en ide til at få lidt flere grøntsager ned, så det dette et ret godt alternativ.

OPSKRIFT 3 personer

Ingredienser

2 tomater

8 skiver aubergine

8 skiver squash

2 rødløg

8 store tern peberfrugt

2/3 dåse hakket tomater

1 spsk. tomatpure

1 tsk. oregano

1 tsk. rosmarin

1 tsk. basilikum

4 fed hvidløg

1 spsk. sukrin gold eller kokossukker

1/2 tsk. hvidvinseddike

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Skær 2 fed hvidløg og det ene rødløg i tern og steg det på en pande ved middel varme i lidt olie.
  2. Når løgene er blevet klare tilføjes tomatpure, de hakket tomater, rosmarin, oregano, salt, peber, basilikum og hvidvinseddike. Lad saucen simre 15 minutters tid og smag den til.
  3. Imens skæres grøntsagerne ud. Skær aubergine, squash, tomater og det sidste rødløg i ringe. Peberfrugten skæres i halv store tern, som størrelsesmæssig skal passe til de andre grøntsager.
  4. Kom tomatsaucen i bundet af et rundt fad (15 cm) og læg grøntsagerne på skift rundt i fadet. De sidste 2 hvidløg pilles og kommes ovenpå grøntsagerne sammen med en god portion salt og peber – og evt. lidt god olie.
  5. Kom fadet i en 180 grader forvarm ovn i 35-40 minutter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønkålssalat med æble og mandler samt en lækker dressing