Chiamarmelade

Nye ting kan stadig gøre mig nervøs og utilpas! Utroligt….

Førhen skulle der ikke meget til at jeg blev nervøs og utilpas, hvis jeg skulle noget nyt altså noget, som ikke hørte til min dagligdag. Jeg kunne blive nervøs, hvis jeg skulle ud at spise, hos lægen, ja sågar til optikeren, den mindste forandring fra min hverdag og en lille usikkerhed og nervøsitet indtraf i min krop. Jeg fandt det ret irriterende, men med årene vænnede jeg mig til det. Desværre gjorde det at jeg indimellem meldte fra og det er jo ikke specielt fedt.

Jeg har altid troet at det var grundet min størrelse, hvilket jeg da også er ret sikker på er den største grund, men…

Jeg havde altid en masse forbehold, hvis jeg skulle ud: Kunne jeg sidde i de stole, kunne jeg komme forbi andre mennesker, ville folk kigge mærkeligt på mig osv. Der var altid mange ting, som gjorde mig nervøs og som ofte endte med, at jeg ikke tog afsted.

Heldigvis er dette blevet meget bedre de sidste par år. Jeg kan virkelig mærke en forandring, efter jeg har tabt mig og det er en kæmpe befrielse ikke altid at være nervøs, hver gang jeg skal noget nyt, men bare ‘tør’ hoppe ud i det uden så mange forbehold. Dog kan jeg godt mærke at den stadig sidder i mig indimellem, jeg kan åbenbart ikke slippe det helt.

For at komme med et lille eksempel. Jeg har de sidste 3-4 år trænet i Fitnessdk, som har 2 centre her i Køge. Sidste år lukkede det ene, da et nyt og stort center skulle bygges. Det åbnede i februar, men eftersom jeg ikke rigtig har trænet en del måneder, har jeg ikke haft behov for at tage derop. Må indrømme jeg havde det lidt svært ved tanken om at skulle møde op i et center, jeg ikke havde været i før, helt alene. Jeg er altid lidt bange for at føle mig malplaceret, det er åndssvagt – I know, men jeg kunne fornemme denne ubehag og jeg kunne jo alligevel ikke træne, så jeg har ikke haft behov for at tage derhen. Men for nogle uger siden begyndt jeg at kunne træne lidt igen, og en af instruktørerne tilbød at vi kunne træne sammen en dag. Ja synes det var utrolig fedt og sødt af hende at tilbyde, så jeg sagde selvfølgelig ja. Hun skrev tid og sted og jeg var klar! Men om morgenen gik det op for mig, at vi skulle mødes i det nye center og det var jeg sgu ikke helt tryg ved 🙁 Nu hvor jeg sidder og skriver det, kan jeg sagtens høre hvor åndssvagt det lyder, og jeg overlede da også at tage derhen alene 🙂 Heldigvis var der en sød ansat som fortalte om centret, da jeg kom derop, og jeg følte mig hurtig tilpas.

Men synes ærlig talt det er utroligt, at jeg kan blive utilpas af at skulle i et andet center end det jeg plejer! Det giver jo ingen mening… Men nu er der dukket noget op, som igen har givet mig denne nervøsitet og ubehag. Jeg er inviteret til forskellige events her i næste måned og jeg elsker virkelig at være til disse events. Man møder altid en masse spændende og inspirerende mennesker, som man ofte deler samme interesse med. Selvom jeg virkelig gerne vil afsted, så er jeg stadig lidt nervøs. Det er efterhånden et halvt år siden jeg sidst var med, da jeg har været optaget eller haft problemer med mit hoved. Nu er jeg ved at få det godt igen, og jeg kan sagtens være afsted mange timer med mange mennesker, men alligevel bliver jeg sgu nervøs ved tanke om at skulle tage alene afsted, møde op alene et sted hvor jeg ikke rigtig kender nogen. Igen hader jeg tanken om at skulle stå alene og føle mig malplaceret… Jeg satser virkelig på ,at jeg kan tage mig sammen og tage med, for jeg vil jo gerne, jeg skal bare lige mande mig op til det.

Det her minder mig om, at jeg åbenbart ikke helt er sluppet af med min usikkerhed, for det er jo i grunden det det hele bunder i. Måske det aldrig helt forsvinder, måske det ikke kun har noget med min størrelse at gøre, det er måske bare sådan jeg er og denne nervøsitet kommer muligvis aldrig til at forsvinde helt. Jeg skal måske bare lære at leve med den og helst ikke lade den styre for meget <3 Men jeg vil dog gøre hvad jeg kan for at slippe af med den.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chiamarmelade