10 mest populære indlæg i april 2018

Drømmekage uden sukker, smør og hvedemel

DRØMMEKAGE! Det er da virkelig en klassiker og en kage som jeg tror mange af os nærmest er vokset op med, eller de fleste af os har nok spise et stykke drømmekage i ny og næ. Den holder bare altid og smager jo virkelig fantastisk. Selvom man helst ikke skal ‘røre’ ved klassikerne, så har jeg prøvet at lave en lidt sundere udgave af den originale opskrift på drømmekage.

Min opskrift er selvfølgelig ikke sund, men den er en smule sundere da den hverken består af smør, mel eller sukker, men er i stedet lavet på blandt andet kokosmel, kokosolie og kokosmælk (ja kokossmag er der i hvert fald i kagen) 🙂 Fremgangsmåden er meget lignende den originale opskrift, så hvis I har prøvet at lave den, så skulle denne opskrift ikke volde problemer.

Jeg har på bloggen også opskriften på kakao-udgaven af drømmekagen liggende. Den går vist under mange forskellige navne, men jeg kalder den ‘den du ved nok’.

OPSKRIFT

Ingredienser

Bund:

2 æg

50 g sukrin gold

50 g smeltet kokosolie

75 g mandelmel eller kokosfibermel

150 g groft kokosmel

75g rismel, boghvedemel eller quinoamel

1 spsk. Vaniljepulver

1 spsk. Bagepulver

Evt. lidt sødemiddel

2,5 dl kokosmælk light

 

Topping

100g kokosolie

100 g sukrin gold eller multisød

130 g groft kokosmel

5 dadler

1 dl kokosmælk.

 

Fremgangsmåde

Bund:

  1. Tænd ovnen på 175 graders varmluft.
  2. Pisk sukrin gold og æg sammen til en luftig masse. Tilsæt kokosolie og kokosmælk, pisk godt i massen og tilsæt de resterende tørre ingredienser.
  3. Smør en 24×24 cm kageformen med lidt olie og kom eventuelt også bagepapir i formen. Hæld kagedejen ned i formen og bag den i ca. 25 minutter.
  4. Mens kagen bager, kan du klargøre toppingen, som skal hældes oven på kagen 5 minutter før den er færdig.

 

Topping:

  1. Smelt kokosolien i en lille kasserolle, mas dadlerne med en gaffel og kom dem i ryden sammen med de resterende ingredienser.
  2. Opvarm toppingen til kogepunktet ved omrøring.
  3. Når kagen efter de 25 minutter gerne skulle være gennembagt (tjek med en gaffel), fordeles toppingen over kagen som bages yderligere 5 minutter eller indtil fyldet er gyldent og boblende.

En lille ekstra meddelelse: Hvis I, ligesom jeg, er vild med drømmekage, så kan I måske også godt lige kakaoudgaven nemlig ‘den du ved nok’-kage, som jeg da også har en opskrift på, og den opskrift kan I finde lige her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 mest populære indlæg i april 2018