Madplan uge 25

Karamelsauce

Jeg har i forvejen en opskrift på hjemmelavet karamel, som er lavet på dadler og som smager rigtig skønt. Men jeg har længe haft lyst til at lave en karamelsauce i stedet for en tyk karamelcreme, som jeg synes min anden karamel er. Jeg har prøvet på mange forskellige måder og det tog lidt tid før det lykkedes, men denne karamel minder om en rigtig karamelsauce, da den både smager af karamel og har en lækker konsistens.

Jeg skulle bruge en mere flydende karamel til en chokoladetærte, som jeg længe har haft i tankerne. Den kage blev rigtig lækker og I skal nok få opskriften på et tidspunkt. Dog kan karamellen bruges til mange andre ting og smager også skønt smurt på en nybagt boller, ovenpå skyr, grød og pandekager. Hvis I er mest til saltet karamel, så kan I sagtens tilføje et knivspids salt til karamellen, det tror jeg kunne være lækkert.

Hvis de produkter, som skal bruge for at lave lige netop denne karamel, ikke er nogle I har i jeres køkkenskabe, så har jeg som sagt en anden opskrift på karamel liggende her på bloggen, som er lavet på lidt mere ‘normale’ ting. Den opskrift kan I finde her.

OPSKRIFT

Ingredienser

100g karamel sirup (Jeg brugte en blanding fra bodylab ‘zero topping’ og EASIS karamelsauce)

2 spsk. hasselnøddesmør (den opskrift kan I finde her)

1 spsk. EASIS multisød

10 dråber caramel drops (kan købes her)

 

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienser i en lille kasserolle og stil den på blusset. Lad karamellen simre et par minutter til den er blevet tyk og lind.
  2. Smag karamellem til med sødemiddel, det er forskelligt hvor sød man ønsker den, så juster så den passer til jeres smagsløg.
  3. Lad karamellen køle lidt af og kom den på et patentglas eller lignende og stil glasset på køl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 25