Madplan uge 30

Jordskokkechips i ovnen

Her får I lige opskriften på en virkelig nem og enkel opskrift, eller det er måske voldsomt ligefrem at kalde det for en opskrift, men alligevel… Chips kan efterhånden laves på mange forskellige måder og med virkelig mange forskellige grøntsager. Jeg har dog altid syntes at den ‘originale’ grøntsag at bruge til chips er den bedste, men disse chips lander på en solid andenplads.

JORDSKOKKER – EN GENIAL GRØNTSAG SOM KAN TILBEREDES PÅ MANGE MÅDER

Nu er jeg det sidste års tid blevet rigtig glad for jordskokker. Jeg synes det smager vildt godt, så derfor tænkte jeg det kunne være sjovt at lave chips af dem. Det er nemlig ikke noget jeg har set i nogen butikker, altså det findes sikkert, men jeg har ikke kunne finde det, så derfor må man jo selv.

Disse chips består bare af jordskokker, salt og olie og i stedet for at komme dem i en friture har jeg bagt dem i ovnen. De kan sagtens blive lækre sprøde i ovnen, så man behøver ikke friturestege dem. Jeg har som sagt bare kommet salt på mine chips, men I kan sagtens krydre dem med andre slags krydderier som paprika, peber, sour cream & onion osv. I kan bruge lige det i foretrækker.

Er I vilde med snacks, så skulle I eksempelvis prøve knækbrød med speltmel og havregryn eller ovnbagte grønkålschips.

OPSKRIFT

Ingredienser

5 jordskokker

1 spsk. olie

1 spsk. salt

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at vaske og rense jordskokkerne. Der er absolut ingen grund til at skrælle dem, de skal bare lige renses for snavs.
  2. Med et mandolinjern skær I jordskokkerne i meget tynde skiver. Hvis I ikke har et mandolinjern så prøv med en kniv, men det tager altså lidt lang tid.
  3. Vend jordskokkeskiverne i salt og olie og læg dem på et stykke bagepapir, de må ikke overlappe hinanden.
  4. Bag chipsene i en 175 grader forvarm ovn i ca. 15 minutter. Vend dem undervejs og husk at holde øje med dem, så de ikke får for meget.
  5. Lad dem køle lidt af og nyd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 30