10 mest populære indlæg i juli 2018

Rabarbersnitter

Rabarber kan bruge til mange ting og jeg har virkelig fået afprøvet en del opskrifter i løbet af de sidste par uger. Det er blandt andet blevet til disse rabarbersnitter, som er godt inspireret af disse hindbærsnitter. De smager skønt, er sukker- og glutenfri og de er tilmed ret nemme at lave, specielt hvis I allerede har en portion rabarberpuré stående. Nedenfor har jeg skrevet opskriften på en lille portion rabarberpuré, men hvis I har en del rabarber liggende, så kan I jo sagtens følge denne opskrift og lave en stor portion, nu hvor I alligevel er i gang.

Som sagt minder disse snitter ret meget om hindbærsnitter, jeg har bare byttet hindbær ud med rabarber, nu hvor jeg alligevel havde en portion rabarberpuré stående i køleskabet. Snitterne er smagt af en del forskellige personer og de blev ret hurtig godkendt. Snitterne fungerer rigtig godt som en lille eftermiddagssnack eller til aftenkaffen, men jeg spiste det faktisk også til morgenmad den ene dag, hvor jeg toppede snitterne med lidt skyr. Det var en rigtig rigtig lækker måde at starte dagen på.

OPSKRIFT (ca. 10 stk.)

Ingredienser

Bund

50g mandler

100g havregryn

5 stk. dadler

40g kokosolie

1 tsk. vaniljepulver

 

Fyld

120g friske rabarber

1 tsk. vanilje

2 stk. dadler

1 spsk. multisød fra EASIS

 

Topping

80g florsød fra EASIS

ca. 10 dråber vand

Frysetørret hindbær eller andet pynt

 

Fremgangsmåde

  1. Hvis I ikke allerede har en portion rabarberpuré stående (omkring 100g) så skal I lige lave en lille portion. Skær rabarberne i tern, kom dem i en gryde samme med de øvrige ingredienser og lad rabarberne simre 25 minutter. Lad dem køle lidt af, blend med en stavblender, lad det køle helt af og smag til med sødemiddel.
  2. Mens puréen køler af, kan I gå i gang med bundene.
  3. Kom mandler og havregryn i en blender og blend til fint mel. Tilføj dadler (husk at fjerne stenene), kokosolie og vanilje og blend det hele godt sammen.
  4. Del deje i 2 og form til 2 lige store firkanter. De skal være omkring 3 mm tykke. Bage dem i ca. 7 minutter i en 180 grader forvarm ovn. Lad bundene køle af på en rist.
  5. Når bundene og puréen er blevet kold, smør I et godt lad puré ud på den ene firkant og kommer den anden ovenpå.
  6. Bland florsød sammen med et par dråber vand og top snitterne med glasuren samt lidt frysetørret hindbær eller hakket mandler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 mest populære indlæg i juli 2018