Madplan uge 43

Grydestegt kylling med ‘skilt’ sauce og tilbehør

      Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

Jeg har indgået et samarbejde med Frijsenborg, hvor jeg skal udvikle opskrifter med deres kyllinger. Denne ret består af en grydestegt kyllingesteg med lidt blandet tilbehør bestående af rabarberkompot, ovnbagte kartofler, en let salat og en ‘skilt’ sauce. Det er egentlig ikke en rigtig skilt sauce, men den er lavet på sammen måde. Jeg har bare byttet piskefløden ud med en fedtreduceret madfløde, som ikke kan skille, men saucen blev fantastisk – lækker smagfuld og cremet.

Jeg har lavet en del forskelligt tilbehør til kyllingen, men I kan jo altid undlade et element eller 2, hvis I ikke gider eller ikke har tid til det hele, men det tager nu ikke så lang tid at lave, da meget af det klarer sig selv i ovnen eller i en gryde.

OPSKRIFT 3-4 pers.

Ingredienser

1 kylling på ca. 1600 gram

2 gulerødder

2 løg

1 håndfuld bredbladet persille

1 tsk. rapsolie

1 L vand

 

Ovnbagte kartofler

20-24 små kartofler

1 spsk. rapsolie med rosmarin

Salt og peber

 

Skilt sauce

Kyllingefond

2 dl madfløde 4%

 

Rabarberkompot

150g rabarber

1 spsk. honning

 

Salat

2 stk. romainesalater

1 æble

80g ærter

1 håndfuld bredbladet persille

20g cashewnødder

2 spsk. creme fraiche

0,5 tsk. honning

1 tsk. citronsaft

2 spsk. fintsnittet persille

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at rense kyllingen, gnid den med salt og peber, både indvendig og udvendig, og kom persillen ind i kyllingen. Varm olien op i en gryde og brun kyllingen af på alle sider.
  2. Skær løg og gulerødder i store stykker og kom dem i gryden når kyllingen er brunet af. Tilføj vand og læg låget på gryden. Lad kyllingen koge 1 time og 10 minutter.
  3. Tænd ovnen på 200 grader. Halver kartoflerne, kom dem i et ovnfast fad og strø med olie, salt og peber. Bag kartoflerne i ovnen i omkring 45 minutter og husk at vende dem undervejs.
  4. Skær rabarber i 2 cm lange stykker, kom dem i et lille fad, strø med honning og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter. Dette kan laves flere timer i forvejen, eller dage, da man sagtens kan spise det koldt.
  5. Mens kyllingen koger, kartofler og rabarber står i ovnen, så kan I jo hurtigt bikse salaten sammen.
  6. Hiv salatbladene fra hinanden, halver dem og læg dem på en tallerken samme med en stor håndfuld bredbladet persille og ærter.
  7. Skær æblet i meget tynde skiver, hak nødderne og kom det hele på tallerkenen.
  8. Bland creme fraiche sammen med citronsaft, salt, peber, honning og den fintsnittet persille og smag til. Lige inden servering hælder I dressingen over salaten.
  9. Tag kyllingen op af gryden, si vandet fra grøntsagerne og lad fonden koge 10 minutters tid. Kom madfløden i fonden og lad den simre nogle minutter. Smag saucen til med salt og peber og tilføj eventuelt lidt sovsekulør.
  10. Partér kyllingen og server den med den skilte sauce, de ovnbagte kartofler, salaten samt rabarberne. Velbekomme.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 43