Madplan uge 44

Kylling i karry lavet på kokosmælk og fyldt med en masse grøntsager

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

En lækker og nem hverdagsret får I her opskrift på, nemlig kylling i karry lavet på kokosmælk og fyldt med en masse grøntsager. Retten er lavet lidt som en opbagt sovs, den smager i hvert fald lidt sådan, selvom der hverken er smør eller hvedemel i 🙂 Saucen er bygget op omkring kokosmælk, hvilket giver en helt fantastisk smagt til retten.

Jeg har tilføjet lidt forskellige grøntsager til retten i form af gulerødder, porrer, bambus og minimajs, men I kan selvfølgelig altid bytte grøntsagerne ud med andre grøntsager, hvis I ikke bryder jer om disse, men jeg er ret vild med denne kombination. Til retten serverede jeg både kogte råris og blomkålsris, men I kan sagtens spise helt almindelig hvide ris til, hvis I foretrækker det.

OPSKRIFT 3-4 pers.

Ingredienser

3 kyllingefileter

2 store dåser kokosmælk

4 gulerødder

200g broccoli

150g bambus

1 stor porrer

8 minimajs

ca. 3 dl kyllingefond

1 spsk. majsstivelse

1 spsk. olie

3 spsk. karry

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at skære kyllingefileterne i mindre stykker, kom dem i en gryde, tilføj lidt salt og dæk kyllingestykkerne med vand. Lad dem koge 4-5 minutter.
  2. Si fond og kyllingestykker fra hinanden og kom dem i hver sin skål.
  3. Skær gulerødderne i skiver og steg dem i gryden 5 minutter med lidt olie. Skær porrer i skiver og tilsæt dem efter de 5 minutter og lad dem stege med 2-3 minutter. Kom de stegte grøntsager i skålen med kyllingen.
  4. Kom 1 spsk. olie og karry i gryden og lad det stege sammen 20 sekunder, derefter kommer I kokosmælken i gryden og pisker godt igennem.
  5. Kom det meste af kyllingefonden i gryden, men gem et par skefulde og rør det sammen med majsstivelse og pisk det i kokossaucen. Pisk lidt i af gangen til I har en god konsistens.
  6. Halver minimajs og skær broccoli i små buketter og kom det i gryden sammen med kylling, gulerødder, porrer og bambus. Lad det hele simre et par minutter.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 44