Spansk inspireret kyllingeret med chorizo

Ovnbagt grønkål

En nem og lækker snack, som smager overraskende godt. Ja okay jeg sælger den måske ikke ligefrem, men jeg var virkelig overrasket over hvor godt det smager. Det er virkelig en lækker lille snack som samtidig er ret kalorielet, og det er jo ganske rart indimellem. Derudover tager den ikke ret lang tid at lave, da kålen bare skal vendes i lidt olie og salt og derefter i ovnen.

Disse chips, ja det synes jeg faktisk godt man kan kalde dem, fungerer godt som en lille snack om eftermiddagen eller om aftenen i stedet for almindelige chips, eller man kan servere dem som en lille appetitvækkere, hvis man får gæster.

OPSKRIFT

Ingredienser

100g frisk grønkål

1 spsk. olie

1 tsk. salt

 

Fremgangsmåde

  1. Skyl grønkålen og skær den i mindre stykker. Sørg for at tørre alt vandet af grønkålen.
  2. Kom kålen på en bageplade med bagepapir og vend olie samt salt på kålen. Sørg for at alle stykker er dækket.
  3. Spred dem på hele bagepladen, brug eventuelt 2 bageplader, og bag dem i en 180 grader forvarm ovn i 10 minutter.
  4. Lad dem køle af på en rist og nyd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spansk inspireret kyllingeret med chorizo