Madplan uge 15

Nem og lækker æggesalat

ÆGGESALAT! Her får I lige opskriften på en virkelig nem, lækker og fedtreduceret æggesalat. Jeg elsker rugbrød og spiser det næsten hver dag til frokost, men indimellem er det rart med en lidt anderledes slags pålæg end leverpostej med agurk. Denne æggesalat tager ikke lang tid at lave, det som tager længes tid er at koge æggene, så det overlever man lige.

I min æggesalat bruger jeg for det meste bare creme fraiche eller creme fine, men ønsker I den lidt federe, så kan I bare skifte 1 spsk. creme fraiche ud med en spsk. mayonnaise 🙂 Derudover kommer jeg ikke specielt meget karry i og jeg bruger også en karry, som er ret mild, da jeg ikke er specielt vild med en for voldsom karrysmag.

OPSKRIFT 3-4 stk. madder

Ingredienser

4 æg

3 spsk. creme fraiche

1 tsk. karry

10 dråber citronsaft

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at koge æggene. Kom vand i en kasserolle og tænd for blusset. Når vandet koger, kommer I æggene i vandet, skruer lidt ned og lader dem koge 7-8 minutter.
  2. Når æggene er kogt kommes de i koldt vand i 5 minutter.
  3. Rør creme fraiche, karry, citronsaft, salt og peber sammen. Smag eventuelt lige til, det er lidt forskelligt hvor meget karry man ønsker der skal i.
  4. Pil æggene, skær dem i tern og vend dem sammen med dressingen. Kom et par skefulde æggesalat på et stykke rugbrød og top eventuelt med lidt frisk persille.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 15