Grove bamseboller uden tilsat sukker
Lækre bløde bamseboller, tilsat en god portion grahamsmel, smager bare helt fantastisk. Der er ikke noget bedre end en nybagt bolle, hvis I spørger mig. Disse boller er nogle helt almindelig bamseboller/fødselsdagsboller eller hvad vi lige skal kalde dem, det er i hvert fald nogle bløde lækre boller, som fungerer godt til enten morgenmad eller som mellemmåltid.
Der ligger i forvejen forskellige bløde boller på bloggen som æbleboller, banan/chokoladeboller, gulerodsbrud, rosinboller, chokoladeboller samt gulerodsboller. Det er helt almindelige gærdeje, hvor jeg som sagt har tilføjet lidt grahamsmel og har droppet at komme smør og sukker i dejene og de smager stadig rigtig godt. Ønsker man at de skal være ekstra søde, så kan I altid tilføje lidt mere sødemiddel til dejen.
OPSKRIFT 12 stk.
Ingredienser
50g gær
5 dl lunken mælk eller vand
1 æg
4 spsk. neutral yoghurt eller creme fraiche
250g grahamsmel
400-450g hvedemel
1 tsk. kardemomme
1 spsk. vaniljepulver
1 spsk. honning eller 30g perfect fit
Fremgangsmåde
- Lun mælken eller vand og udblød gæren deri. Tilføj honning, vaniljepulver, kardemomme, creme fraiche og æg til blandingen og rør det godt sammen.
- Tilføj melet og lad dejen køre på køkkenmaskinen 15 minutter og lad den hæve 1 time et lunt sted dækket med film og et viskestykke.
- Form dejen til 12 boller, kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve 30 minutters tid, igen dækket med film og et viskestykke.
- Pensl bollerne med æg og bag dem i en forvarm ovn på 200 grader i ca. 15 minutter. Lad dem køle lidt af og nyd.
Kan man bruge Vaniljestang når man ikke har vaniljepulver? 😊