Madplan uge 19

Frikadelle sandwich med syltet rødløg og hjemmelavet remoulade

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

Her får I opskriften på en lækker, nem og lidt anderledes ret, nemlig frikadelle sandwich lavet på kyllingefrikadeller med hakket kylling fra Frijsenborg. Sandwichen er fyldt med lilla spidskål, syltet rødløg, en hjemmelavet remoulade samt lidt tynde skiver frisk agurk som jeg har vendt i lidt salt og æbleeddike.

I frikadellerne har jeg for første gang kommet sennep i mine dunser, men den holder 100 procent og det bliver absolut ikke sidste gang. Opskriften på syltet rødløg kan I finde her.

I denne opskrift er der til 3-4 sandwiches og så er der lige til et har håndfrikadeller, det skal der nemlig altid være når man laver frikadeller.

OPSKRIFT

Ingredienser

Frikadeller

400g hakket kyllingekød

1 stort rødløg

1 stor gulerod

1 tsk. æbleeddike

1 spsk. sennep

1 æg

2 spsk. havregryn eller hvedemel

Salt og peber

 

Remoulade

4 spsk. creme fraiche 5%

50-60g syltet grøntsager (blomkål, gulerødder, cornichoner, løg mm.)

1 spsk. kapers

0,5 tsk. æbleeddike

1 tsk. stærk sennep

Lidt gurkemeje

 

Fremgangsmåde

  1. Riv løg og gulerødder på et rivejern og bland det sammen med kyllingefarsen. Tilføj salt, peber, æg, eddike, sennep og hvedemel/havregryn til farsen og rør det godt sammen.
  2. Kom gerne den rørte fars i køleskabet en lille times tid, inden de steges.
  3. Steg dellerne i lidt olie til de har fået farve på alle sider. Det tager omkring 15 minutter pr. frikadelle.
  4. Lav remouladen ved at fintsnitte de syltet grøntsager samt kapers og bland det sammen med creme fraiche, eddike, sennep, salt, peber, gurkemeje og smag til.
  5. Snit spidskålen og riv lange agurkeskiver med en kartoffelskræller og vend agurken i et par dråber æbleeddike og lidt salt.
  6. Nu skal sandwichen bare samles. Smør et stykke rugbrød med lidt remoulade, tilføj snittet spidskål, halver et par frikadeller og placer dem ovenpå kålen. Top med lidt syltet rødløg sagt de tynde skiver agurk og kom til sidst et stykke rugbrød ovenpå.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 19