Madplan uge 21

Hjemmelavet peanutbutter

Hjemmelavet peanutbutter!! Jeg elsker peanutbutter og det er en ting som altid er i mit køkkenskab eller i mit køleskab. Indimellem laver jeg selv min peanutbutter, for den hjemmelavet smager altså ret skønt og så kan jeg godt lidt, at jeg ved præcis hvad der er i min peanutbutter.

Peanutbutter smager fantastisk i både de søde og de salte retter og det kan bruges til alverdens ting, dog bruger jeg det mest i mine søde lækkerier som eksempelvis disse kikærtecookies med peanutbutter, denne bønnebrownie toppet med karamel og peanutbutter, disse myslibar med peanutbutter, banan og chokolade (en sikker vinder) eller disse sprøde cookies. Listen er lang for peanutbutter smager fantastisk.

Er peanutbutter ikke lige jer (som om) 🙂 så har jeg også en opskrift på hasselnøddesmør liggende på bloggen og den fungerer også rigtig godt i ovenstående opskrifter.

OPSKRIFT

Ingredienser

300g ristet peanuts

1 spsk. honning

Nips salt

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at komme peanuts på en bageplade og rist dem i en 180 grader forvarm ovn i ca. 10 minutter. Lad dem efterfølgende køle af i et lille kvarters tid.
  2. Kom peanuts i en foodprocessor og blend til smør. Ønsker I en crunchy peanutbutter, så lad 1 lille håndfuld liggende og lad vær med at blende dem med lige nu.
  3. Blend til det er blevet til en cremet smør. Det tager omkring 5 minutter, så det gælder om at have tålmodighed. Først bliver det til mel, men efter lidt tid bliver det flydende og cremet.
  4. Når det er blevet til peanutbutter, og I ønsker en crunchy version, så tilføj her de resterende peanuts og lad dem blende med 10-15 sekunder 🙂
  5. Smag til med honning og salt og kom det på et glas og stil på køl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 21