Øllebrødsklatkager med skyr og bærkompot

Quinoa bowl med pulled chicken og tahindressing

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

En dejlig let sommerret, som er fyldt med en masse grøntsager som spidskål, cherrytomater, peberfrugt, syltet rødløg, lidt blandet quinoa samt en nem pulled chicken med hjemmelavet marinade. Derudover har jeg lavet en nem tahindressing til, men er det ikke lige jer, kan I sagtens bruge en anden dressing som hvidløgsdressing, forårsløgsdressing eller lignende.

OPSKRIFT 3 pers.

Ingredienser

Pulled chicken

2 kyllingefileter

1 løg

1 spsk. marmelade med hyben

1 tsk. honning

2 spsk. ketchup

0,5 tsk. solbæreddike

1 spsk. paprika

Salt og peber

 

Salat

80g rå quinoa

150g spidskål

10 cherrytomater

1 peberfrugt

70g blandet kogte bønner

0,5 avocado

50-70g syltet rødløg (find opskriften her)

 

Dressing

1 spsk. Tahin

saften fra 0,5 citron

0,5 dl vand

Salt og peber

Evt. lidt revet hvidløg

 

Fremgangsmåde

  1. Jeg har i opskriften brugt lidt kogte blandet bønner, I kan enten bruge dem fra rå, så skal de bare udblødes i 12 timer og derefter koge 1 time. Ellers kan I bruge dem på dåse, de er klar til brug.
  2. Start med at koge quinoa efter anvisning på pakken.
  3. Kom brystfileterne i en gryde med vand og salt og kog kyllingerne i 20 minutter.
  4. Lav marinaden ved at fintsnitte det ene løg og lad det stege 5 minutter ved middel varme i en lille gryde. Tilføj ketchup, honning, paprika, marmelade, eddike samt salt og peber og lad det simre 5 minutter.
  5. Når kyllingen er kogt færdig, rives kødet fra hinanden med 2 gafler og vendes i marinaden.
  6. Lav dressingen ved at piske tahin, vand og citronsaft godt sammen. Smag til med salt og peber. Synes I dressingen skal have lidt mere smag, kan I tilføje et halv fed revet hvidløg.
  7. Snit spidskål, skær cherrytomater i både, skær peberfrugt i mindre tern og skær avocado i skiver.
  8. Saml salaterne ved at lægge en bund af spidskål, tilføj den kogte quinoa, placer cherrytomater, peberfrugt, avocado, bønner samt en god portion pulled chicken og strø lidt tahindressing over. Velbekomme.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øllebrødsklatkager med skyr og bærkompot