Kyllingelår med rosmarin og citron - kartofler og vandmelonsalat

Luksus romkugler lavet på sorte bønner, vendt i smeltet chokolade samt ristet kokos og mandler

ROMKUGLER!! Det er virkelig en af mine yndlings kager, eller hvad man lige kalder det. Romkugler smager skønt, selvom det i princippet bare er kagerester, som røres sammen med lidt romessens og syltetøj. Men jeg er ligeglad, det smager så godt. Dog er disse romkugler lidt anderledes, da de er lavet på sorte bønner og er dermed en tand sundere og mætter ret godt.

Udover bønnerne er der tilføjet dadler samt de generelle ting, som der skal være i romkugler, nemlig romessens og hindbærsyltetøj. Derudover har jeg tilføjet lidt smeltet chokolade og kaffe, da jeg synes kakao, chokolade og kaffe er en fantastisk kombination (selvom jeg ikke kan fordrage kaffe), men sammen med de andre ting spiller det 100%. Dog kan kaffen og den smeltet chokolade sagtens undlades.

Jeg må indrømme, at dette er nogen af de bedste romkugler jeg har smagt, og jeg er ikke ene om at være vilde med dem. Flere påpegede, at de slet ikke smager sundere… det er jo en vigtig detalje for mange 🙂 Romkuglerne er vendt i smeltet chokolade samt ristet kokos og ristet mandler – det er lige prikken over i’et.

OPSKRIFT 16-18 stk.

Ingredienser

250g kogte sorte bønner (1 dåse)

130g dadler

100g havregryn

50g mandelmel eller kokosmel (eller bare havregryn)

3 spsk. hindbærsyltetøj (evt. sukkerfri fra EASIS)

3 spsk. kakaopulver

60g smeltet mørk chokolade (Evt. sukkerfri fra EASIS eller fra callebaut)

3-4 spsk. brygget kaffe (kan undlades)

2 spsk. romessens eller romaroma

Evt. lidt flydende sødemiddel

 

Øvrigt

150g smeltet mørk chokolade (Evt. sukkerfri fra EASIS)

1 tsk. kokosolie

150g hakket mandler

150g kokosmel

 

Fremgangsmåde

  1. Kom bønner, havregryn, dadler, mandel- eller kokosmel, syltetøj, kaffe, kakaopulver og romessens i en blender og blend til en homogen masse.
  2. Smelt chokoladen og kom det i dejen.
  3. Det er ofte individuelt, og forskelligt fra råvarer til råvarer, så smag gerne lige massen til med sødemiddel og romessens og stil massen på køl minimum 1 time.
  4. Form til 16-18 kugler og vendt dem I lige hvad I foretrækker.
  5. Jeg har vendt mine i smeltet chokolade samt henholdsvis ristet kokos og ristet mandler, men I kan vende dem i kakaopulver, kokosmel, blendet mandler, krymmel eller hvad det skulle være.
  6. Ønsker I at gøre som jeg, så smelt chokoladen og tilføj lidt kokosolie, blend mandlerne og rist både mandler og kokosmel (hver for sig), på en middelvarm pande til det har taget farve. Kom det på en tallerken og lad det køle lidt af.
  7. Vend romkuglerne i den smeltet chokolade og derefter i mandler eller kokos.
  8. Stil romkuglerne på køl til chokoladen er stivnet. I kan eventuelt stille romkuglerne på frost, hvis I foretrækker dem hårde, for de bliver en smule bløde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyllingelår med rosmarin og citron - kartofler og vandmelonsalat