10 mest populære indlæg i oktober 2019

Andesteg med lækker vintersalat

Julen nærmer sig med haste skridt og i min familie er andesteg en selvfølgel juleaften, hvilket jeg nu tror er ret gældende for de fleste danskere. Vi får selvfølgelig også flæskesteg og alt tilbehøret, som man plejer. Men en lækker andesteg er altså ikke til at kimse af. Jeg ved godt, at for de fleste mennesker hører andestegen sig først til den 24. december, men jeg elsker and og spiser det altså noget oftere end den ene gang om året. Derudover er der jo ikke mange dage til mortensaften og mon ikke et par stykker skal have and på søndag.

Normalt består tilbehøret (i hvert fald i min familie) af kogte kartofler, brunede kartofler, franske kartofler, lun rødkål og så selvfølgelig verden bedste sovs (ikke sauce, men SOVS), men de senere år er vi begyndt at lave en lækker frisk salat til, hvilket jeg synes fungerer godt til den fede julemad. Så her har jeg et forslag til en lækker julesalat, som jeg tror, jeg vil lave i år, hvis de andre er med på ideen. Min mor smagte den og hun var ret vild med det, hvilket virkelig ikke er en selvfølge 🙂

Ønsker i en lidt sundere sauce end en opbagt, så kan I komme fonden fra andestegen i en gryde, lade den simre 10 minutters tid og derefter jævne den med en blanding af majsstivelse og mælk. Det smager skønt og er den måde jeg laver saucen på (på nær lige juleaften).

OPSKRIFT

Ingredienser

Andesteg

1 andesteg (minimum 3 kg)

1/2 pose svesker

2 æbler

8 dl vand

Salt og peber

 

Salat

150g fintsnittet rødkål eller lille spidskål

60g grønkål

1 æble

2 figner

40g granatæble

1 tsk. god olie

1 spsk. citronsaft

1 tsk. honning

Knivspids salt

 

Fremgangsmåde

  1. Andestegen rengøres og gnides både udvendig og indvendig med salt og peber, fyldes med 2 æbler skåret i tern samt svesker.
  2. Stegen lægges på en rist. Under risten lægges en bradepande med vand og indmaden fra andestegen. Kom gerne et par løg og gulerødder (skåre i store stykker) i vandet. Skulle der ikke være plads til alle æblerne og sveskerne i anden, kan de også hældes ned til vandet.
  3. Ovnen tændes på 130 grader og lad anden stege i 3,5 time. Skru op på 220 grader og giv den yderlige 30 minutter – så bliver skindet sprødt.
  4. Når anden er færdig skal den hvile 20-30 minutter, inden I skær den ud.
  5. Lav salaten ved at fintsnitte grønkål og rødkål. Skær æblet i tern, de friske figner i både, knus valnødderne og fjern granatæblekernerne fra skallen.
  6. Pisk olie, honning, citronsaft og lidt salt sammen, vend grønkål og rødkål deri, kom det på et fad og top salaten med figner, æbletern, valnødder og granatæble.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 mest populære indlæg i oktober 2019