Madplan uge 1

Honningristede nødder med varme krydderier

Nu hvor julen er ovre og de fleste af os måske prøver at holde lidt igen med det daglige indtag af chokolade, så er det ganske rart med lidt alternativer. Jeg elsker nødder, både med og uden chokolade, og disse honningristede nødder med lidt blandet krydderier fungerer godt som en let snack. Derudover kan de også hakkes og kommes i salater eller lignende, men at spise dem præcis som de er, er super lækkert. Jeg har her brugt lidt forskellige nødder som mandler, valnødder, peanuts og cashewnødder, men I kan bruges præcis de slags nødder, som I foretrækker.

Et lille tip: I kan sagtens bytte krydderierne ud med eksempelvis kanel og kardemomme og måske tilføje lidt ekstra honning, så får I nogle søde ristede nødder, som smager lige så godt. Derudover ligger der en opskrift på ristet nødder med rosmarin og havsalt her op bloggen.

OPSKRIFT

Ingredienser

150g blandet nødder

1,5 spsk. honning

1 tsk. paprika

1 tsk. spidskommen

0,5 tsk. cayennepeber

1 tsk. salt

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at riste nødderne på en tør pande ved middelvarme i 5-6 minutter.
  2. Kom derefter cayennepeber, salt, paprika og spidskommen på panden og lad det stege med nødderne et minuts tid.
  3. Tag panden af blusset og strø honning over nødderne og sørg for at vende alle nødderne i honningen. Kom nødderne på et stykke bagepapir og skil dem forsigtigt fra hinanden, men pas på det er varmt.
  4. Lad nødderne køle helt af og server. I kan evt. komme dem på køl eller frost inden servering, så de ikke klister sammen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 1