Mazarinkage lavet på kikærter og marcipan - en lækker og nem sund kage

Skyrboller – lækre proteinrige boller med ‘få’ kulhydrater

Skyrboller! Ja det er jo ikke ligefrem en nyhed, da bollerne længe har floreret på instagram, men jeg har hidtil ikke gidet prøve at bage med skyr. Da det var in for et par år siden at bage pandekager med skyr, blev jeg godt skræmt. Jeg synes det smager forfærdeligt, og jeg har hidtil været overbevist om, at det var grundet skyren, derfor har jeg ikke haft lyst til at bage med skyr. MEN jeg havde fået købt et par liter skyr, som kun kunne holde 4 dage og jeg kunne umuligt nå at spise det hele. En del på instagram foreslog, at jeg skulle forsøge mig med skyrboller, så det måtte jeg jo prøve.

SKYRBOLLER – EN PROTEINRIG BOLLER MED FÅ KULHYDRATER

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på proteinboller, hvor jeg bruger hytteost i stedet for skyr og det fungere super godt. Dog har jeg tilføjet en del mere havregryn i disse skyrboller end i mine proteinboller, da flere skrev, at man ikke skulle være nærig med havregryn. Jeg valgte at lave en helt almindelig plain grunddej, bare for at se om de overhovedet smagte godt, og jeg må indrømme, at de smager fremragende. Jeg er allerede gået i gang med at lave andre slags skyrboller og ‘skyrkager’, så I kan godt glæde jer.

Bollerne kan sagtens fryses. Jeg plejer at lave en stor portion og fryser bollerne ned i mindre portioner, så jeg kan tage en portion op ca. hver 4. dag. Jeg opbevarer mine skyrboller i en lufttæt beholder eller i en pose i køleskabet, hvor de kan holde sig i 4 dage.

Normalt skriver jeg ikke ernæringsholdet på mine opskrifter, men jeg har på fornemmelsen, at I alligevel vil spørge, så nu kan jeg lige så godt skrive det 🙂 1 bolle indeholder 124 kalorier, 10,8g protein, 15,1g kulhydrater og 2,5g fedt og 4g fibre.

OPSKRIFT 8 stk.

Ingredienser

500g skyr

100g havregryn

30g havreklid

2 æg

20g husk

3,5 tsk. bagepulver

1 stor tsk. salt

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at røre skyr og æg godt sammen i en skål.
  2. Tilføj salt, bagepulver, husk, havreklid og havregryn og rør det hele godt sammen til en homogen masse.
  3. Lad dejen stå på køkkenbordet i en lille times tid og tænd ovnen på 180 grader.
  4. Del dejen i 8 lige store stykker, form dem til boller eller bare brug en ske, hvis I ikke gå så meget op i om de er pæne og helt runde 🙂
  5. Placer bollerene på en bageplade med bagepapir og bag bollerne i 25-30 minutter. Lad dem køle af på en rist.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mazarinkage lavet på kikærter og marcipan - en lækker og nem sund kage