Crispy chokolade stykker med puffede ris

Julechokolademousse med kirsebærsauce – en skøn og nem juledessert

Ide til en lækker juledessert… Godt nok bliver vores julefrokoster anderledes i år end de plejer at være, men jeg tænker, at I alligevel skal holde nogle former for julefrokoster. En god dessert hører jo selvfølgelig til en traditionel dansk julefrokost og det er ikke altid man gider spise risalamande.

CHOKOLADEMOUSSE MED KIRSEBÆRSAUCE

Denne skønne mousse kan laves på ganske kort tid og består samtidig at få ingredienser. Den smager virkelig godt og topper man den med lidt kirsebærsauce, mandelflager og en sprød kiks – evt. en julekiks – så har man en skøn juledessert, som enten kan serveres til en julefrokost eller bare som dessert i løbet af december. Jeg vil dog påpege, at man sagtens kan spise moussen året rundt og så bare toppe den med flødeskum eller lignende.

Jeg synes det er lækkert med et sprødt element til en mousse, da den jo i sagtens natur er ret fluffy og blød. Laver I den her i december, kan I prøve en af mine julesmåkager og server til. Det kan eksempelvis være disse specier med chokolade, vaniljekranse, kryddersmåkage eller nøddesmåkager.

OPSKRIFT 4 port.

Ingredienser

125g mørk chokolade

2,5 dl cremefine 19%

 

Øvrigt

Kirsebærsauce

Mandelflager

Kiks

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at komme cremefine (I kan sagtens bruge piskefløde) i en gryde og lad det koge lige til kogepunktet. Imens hakker I den mørke chokolade og kommer den i en skål.
  2. Hæld den varme cremefine over chokoladen, lad det stå 2-3 minutter og rør det derefter rigtig godt sammen. Har I en sød tand, kan I her tilføje lidt honning, sirup eller flydende sødemiddel.
  3. Kom film over skålen, sørg for at filmen rør massen så der ikke dannes kondens og stil skål på køl til næste dag.
  4. Pisk massen godt op. Bruger I cremefine tager det 4-5 minutter, så det tager sin tid, men bare hav tålmodighed, det skal nok blive til mousse. Bruger I piskefløde tager det væsentlig kortere tid at piske op.
  5. Kom moussen i små skåle og top dem med lidt kirsebærsauce, mandelflager og en kiks.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Crispy chokolade stykker med puffede ris