Julemazarinkage lavet på kikærter med en kaffe/kokos topping

Marcipankugler med hjemmelavet nougat

Julekonfekt er en obligatorisk spise i julen – i hvert fald i min familie. Konfekt kan jo laves på et utal af måder. Både smagsmæssigt og udseendemæssigt kan man variere det i det uendelige. Men jeg tror de fleste af os ofte holder os til de helt traditionelle, nemlig marcipan og nougat uden så mange dikkedarer.

DEN HELT KLASSISKE KONFEKTKUGLE

Nougat og marcipan sammen det kan noget helt specielt, og det smager jo fantastisk. Vi laver altid konfekt den 23. eller 24. december, så vi har til juledagene. Med årene er vi begyndt at prøve med lidt andre marcipanvarianter, og vi farver da også den traditionelle marcipan i grøn og rød, men alt i alt består vores konfekt ofte af et tyndt lag marcipan, et godt lag nougat og endnu et tyndt lag marcipan – og det er ligesom det. Bevares vi skærer nogle af dem i firkanter og andre i trekanter, men ellers sker der ikke det vilde. Jo vi kan godt komme lidt smeltet chokolade på og måske en nød, men vi er mest til de helt traditionelle med marcipan og nougat.

Derfor skal I da også have opskriften på min version af de traditionelle stykker konfekt med marcipan og min hjemmelavet nougat. Her har jeg bare gjort lidt ud af det og lavet dem til kugler, vendt dem i smeltet chokolade og pyntet dem med hakket nødder og glimmer.

OPSKRIFT 8 stk.

Ingredienser

100g marcipan

30g nougat (find opskriften her)

60g mørk chokolade

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave nougat og stil den på køl eller frost. Det tager ikke mere end 30 minutter, så er den klar til brug.
  2. Del marcipanen i 8 lige store stykker og mas dem. Skær nougaten i små stykker og placer 1 stykker nougat i midten af hvert stykke marcipan. Fordel marcipanen rundt om nougaten og rul dem helt runde.
  3. Kom 2/3 af chokoladen i en skål og smelt den enten over vandbad eller i mikroovnen. Kom resten af chokoladen i skålen og lad den smeltet chokolade smelte den nye. Det tager nogle minutter. Lad efterfølgende alt den smeltet chokolade stå på køkkenbordet og rør lidt i den indimellem – chokoladen skal nu køle lidt ned.
  4. Når chokoladen er fingervarm vendes kuglerne deri, kommes på et stykke bagepapir og toppes eventuelt med lidt hakket mandler. Chokoladen skulle gerne stivne i løbet af nogle minutter og så er det bare at spise.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julemazarinkage lavet på kikærter med en kaffe/kokos topping