Julevafler - nemme, lækre vafler lavet på en rest risengrød

Kokostoppe med marcipan dyppet i mørk chokolade

Kokostoppe smager bare godt og er en ganske hurtig lille kage eller konfekt. Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad det præcis hører under – er det konfekt eller en kage? Nå men hvor om alting er, så skal de da laves og serveres i julen.

KOKOSTOPPE MED EN GODT LAG CHOKOLADE

Opskriften på en lidt anderledes julekage får I her. Om kokostoppe er speciel jule-agtige det er jeg faktisk lidt i tvivl om, men i min familie laver vi ofte almindelig kokostoppe, når vi julebager, så jeg synes det er noget som hører julen til.

Kokostoppe smager jo virkelig godt, så derfor kommer her min version af de lækre toppe. Disse er uden tilsat sukker og de består ikke af ret mange ingredienser. Jeg har så lige valgt at dyppe bundene i chokolade, det plejer vi ikke at gøre, men chokolade gør jo altid godt.

Et lille tip/tanke: Jeg kunne faktisk godt forestille mig, at det kunne være ret lækkert at bytte 20g koksmel ud med hakket hasselnødder, det er jeg sikker på ville smage utrolig godt.

OPSKRIFT 5 stk.

Ingredienser

1 æg

100g kokosmel

45g revet marcipan

15 dråber flydende sødemiddel

40g mørk chokolade

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at rive marcipanen på et rivejern og rør det sammen med ægget.
  2. Tilføj sødemiddel og kokosmel og sørg for at blande det hele rigtig godt sammen til en homogen masse.
  3. Smag massen til og fornem om der skal tilføjes lidt mere sødemiddel. Det er lidt en smagssag, men jeg kan godt lide når de er søde, så jeg tilføjede 1 lille tsk. flydende sødemiddel.
  4. Form nogle små toppe, kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i 12-15 minutter ved 180 grader.
  5. Lad toppene køle af på en rist og dyp dem efterfølgende i smeltet chokolade.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julevafler - nemme, lækre vafler lavet på en rest risengrød