Julekage lavet på kikærter med chokolade, marcipan og appelsin

Marcipan/dadelkugler med hasselnødder – dyppet i chokolade

Julekonfekt skal der selvfølgelig til i december. Det smager fantastisk, er tilmed dejligt nemt at lave og så er det jo ganske hyggeligt at lave med familien. Konfekt kan variere i det uendelige og kan smages til med mange forskellige smagsnuancer. Eksempelvis kan man smage sin marcipan til med vanilje, kanel, lakrids, kakao eller som her bruge lidt dadler.

KONFEKTKUGLER MED MARCIPAN, DADLER OG HASSELNØDDER

Traditionen tro laver vi altid konfekt i min familie, når vi nærmer os den 24. december. Jeg har på fornemmelsen at mange laver det lidt tidligere, måske en af de 4 søndage i advent. Derfor får I her opskriften på en ret lækker konfektkugle lavet på marcipan, dadler og hasselnødder. Kuglerne er vendt i smeltet mælkechokolade rørt sammen med hasselnødder. En virkelig nem og lækker lille snack, som smager helt forrygende.

Er I interesseret i anden slags julekonfekt, så kan I søge på bloggen og der skulle gerne dukke en masse forskellige opskrifter op. I kan eksempelvis søge på ‘konfekt’, ‘nougat’ eller ‘marcipan’.

OPSKRIFT 8 stk.

Ingredienser

70g dadler

70g marcipan

80g mælkechokolade

65g hasselnødder

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at riste hasselnødderne i en 160 grader forvarm ovn i 15-20 minutter. Kom nødderne i et viskestykker og gnid til skallerne falder af. Hak/blend nødderne til små stykker.
  2. Kom dadler og marcipan i en blender og blend til en lind masse. Tilføj 3 spsk. blendet hasselnødder og vend det sammen.
  3. Del marcipanmassen i 8 kugler, tril dem runde og stil på køl.
  4. Smelt chokoladen enten over vandbad eller i mikroovnen. Tilføj de sidste hakket hasselnødder og vend det hele godt sammen.
  5. Vend marcipankuglerne i chokoladen. Brug gerne 2 gafler, det gør det noget nemmere. Placer kuglerne på et stykke bagepapir og kom dem i køleskabet til chokoladen er stivnet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julekage lavet på kikærter med chokolade, marcipan og appelsin