Halve hasselback kartofler med hvidløg og rosmarin

Raw proteinbar lavet på sorte bønner

Jeg har forsøgt mig med nogle hjemmelavet proteinbarer. Jeg har altid proteinbar liggende i bilen, tasken, på arbejdet og selvfølgelig også herhjemme. Jeg synes de er rare at have ved hånden, hvis man er stresset og ikke lige har mulighed for at fikse noget rigtig mad.

HJEMMELAVET RAW PROTEINBAR

Selvom jeg har huset fyldt af proteinbarer, så er det jo altid sjovt at lave tingene selv, så derfor laver jeg indimellem mine egne proteinbar, som jeg kan fylde med præcis det, jeg foretrækker. Disse proteinbar er hovedsageligt lavet på sorte bønner og det fungerer utrolig godt. Derudover har jeg tilføjet proteinpulver, chiafrø, ristet hasselnødder samt poppede quinoa, som giver en sjov konsistens.

Proteinbarerne smager fantastisk og har en lækker konfekt-agtig konsistens. De smager mest af kakao og hasselnødder som sammen passer helt forrygende. Dog kan I sagtens bytte hasselnødderne ud med mandler eller andre nødder, hvis I foretrækker det. Et lille fif er at riste nødderne i 15-20 minutter ved 160 grader før I kommer dem i massen, så smager de af meget mere.

OPSKRIFT 8 stk.

Ingredienser

200g kogte sorte bønner

70g dadler

3 spsk. kakaopulver

1 spsk. nøddesmør eller chokolademasse (som nutella)

35g havregryn

40g chokolade proteinpulver (kan undlades)

15g poppede quinoa eller lignende

10g chiafrø

40g ristet hasselnødder

10-20 dråber flydende sødemiddel

40g mørk chokolade

1 tsk. kokosolie

 

Fremgangsmåde

  1. Enten kan I bruge udblødte og kogte bønner fra dåse, ellers kan I udbløde og koge de sorte bønner selv.
  2. Når bønner er klargjort, kommes de i en foodprocessor sammen med dadler og blendes til en homogen masse.
  3. Tilføj sødemiddel, nøddesmør, proteinpulver, kakaopulver og havregryn og blend godt igennem.
  4. Hak hasselnødderne groft og vend dem i massen sammen med chiafrø og poppede quinoa.
  5. Kom bønnemassen i en form (12x18cm) og mas den godt sammen. Smelt chokolade og kokosolie, hæld det over kagen og top med lidt hakket hasselnødder. Stil den på køl i minimum 1 time og skær i passende stykker.

7 kommentarer

  • Christina

    Poppede quinoa? Kan man lave dem selv? Hvordan? Eller hvor kan man købe dem?..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Poppede quinoa? Hva er det? Eller hvordan laver man dem? 👀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    De ser gode ud! Har du prøvet at fryse dem eller ved du om de kan fryses? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Nej det har jeg ikke, men jeg tror nu sagtens de kan fryses 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Det vil jeg prøve så! 🙂
      Ved du hvor mange kalorier, protein og fedt de indeholder? Og hvor mange får man cirka? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Ser lækre ud. Kan man evt bruge kogte sorte bønner på dåse ??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halve hasselback kartofler med hvidløg og rosmarin