Fyldte peberfrugter med krydrede kød og revet ost

Brownie med dulce de leche

Brownie er en af mine yndlingskager. Den skal helst være helt klistret og fudgy og nærmest sidde fast i ganen – så er den helt perfekt i min verden og det gør denne brownie.

FUDGY BROWNIE MED KARAMEL

Denne brownie har jeg fyldt med en rigtig godt lad dulce de leche, som er en lækker cremet karamel og det fungerer så godt. Dog skal man have in mente at kagen bliver utrolig sød, men altså en brownie kan jo aldrig blive FOR sød, vel?

OPSKRIFT 12-14 stk.

Ingredienser

180g chokolade

120g smør

250g sukker

3 små æg

35g hvedemel

2 spsk. kakao

1 tsk. vanilje

Et nips salt

150g dulce de leche

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at smelte smør og chokolade ved lav varme og lad det efterfølgende køle lidt af.
  2. Pisk derefter æg og sukker i 3 minutter eller til det er blevet til en luftig skøn masse – lidt ala æggesnaps.
  3. Når chokolademassen er kølet lidt af, vender I den stille og roligt i æggesnapsen, men pas på med ikke at få slået luften ud af æggesnapsen.
  4. Sigt hvedemel, vanilje, salt og kakaopulver i dejen og vend det ligeledes forsigtigt deri.
  5. Kom halvdelen af dejen i en form med et stykke bagepapir. Jeg brugte en firkantet form på 24×24 cm. Kom den lækre creme dulce de leche ovenpå bunden og smør det forsigtigt ud.
  6. Hæld den sidste del browniedej i formen og bag kagen i en 175 grader forvarm ovn (over/under) i ca. 25 minutter, men tjek med en kniv. Der skal sidde lidt dej fast på kniven. Lad kagen køle af og spis.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyldte peberfrugter med krydrede kød og revet ost