Madplan uge 17

Cremet spidskålssalat med ærter og forårsløg

Sommeren nærmer sig og det betyder grillmad og en masse skønne og lækre salater. En salat kan lavet på 100 forskellige måder og her får I en opskrift på en cremet grøn spidskålssalat.

SPIDSKÅLSSALAT MED ÆRTER OG FORÅRSLØG

Denne spidskålssalat er utrolig nem at lave og består af ganske få ingredienser. Jeg bruger næsten altid spidskål i mine salater, da det både mætter, giver godt med bid og selvfølgelig smager det utrolig godt. Salaten skal helst spises inden for et par timer, hvis man ønsker at bibeholde lidt bid i salaten. Ellers kan den sagtens holde sig nogle dage i køleskabet, men sprødheden i kålen forsvinder dagen efter.

OPSKRIFT 2-3 pers.

Ingredienser

200g spidskål

60g ærter

2 forårsløg

1 håndfuld frisk persille

100g cremefraiche eller fromage fraiche

1 spsk. mayonnaise (jeg brugte den fra Easis)

0,5 tsk. sennep (jeg brugte den fra Easis)

0,5 tsk. eddike eller citronsaft

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Lav dressingen ved at blande cremefraiche, sennep, mayonnaise, eddike og salt og peber rigtig godt sammen.
  2. Pil eller optø ærterne, fintsnit spidskål, persille og forårsløg og vend alle 4 grøntsager i dressingen og smag den til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 17