Cornflakestoppe - nem og lækker lille snack

Madplan uge 20

Det er igen blevet weekend og det betyder, at I som sædvanlig skal have den nyeste madplan. Selvom vi allerede nærmer os forårets slutningen og bevæger os mod sommeren, så er vejret først for nyligt begyndt at være mere forårs-agtigt og vi har da også haft nogle sommerdage. Derfor har jeg fyldt madplanen med en god blanding af skønne forårs- og sommerretter.

MADPLAN UGE 20

Mandag: Græske kyllingelår med ris og tzatziki

Tirsdag: Hønsefrikassé

Onsdag: Frikadeller og kold kartoffelsalat

Torsdag: Kødboller i peberfrugtsauce

Fredag: One pot risret med hvid fisk

Lørdag: Grillet hvid fisk med tilbehør

Søndag: Halv grillkylling med pommes

Køber I mandag en stor portion hele kyllingelår, kan I bruge den ene halvdel til at lave ovnbagte græske kyllingelår med citron samt gule ris og tzatziki. Den anden halvdel kan I bruge om tirsdagen til at lave hønsefrikassé eller kylling i asparges.

Onsdag kan I lave klassiske mormor frikadeller og servere kold kartoffelsalat dertil. Ellers kan I lave denne blomkålssalat ala kartoffelsalat i stedet. Torsdag kan I igen bruge hakket kød og lave stegte kødboller i en skøn og cremet peberfrugtsauce.

Fredag kan I købe en god portion hvid fisk som mørksej, lange eller torsk. Den ene halvdel kan I bruge om fredage til at lave ‘one pot risret’ med fisk og grøntsager. Den anden halvdel kan I servere om lørdagen, hvor I kan svøbe bacon eller serranoskinke om fisken og grille den. Dertil kan I servere enten agurkedressing, salse verde, ærtemos eller pesto, bulgursalat og agurkesalat.

Søndag kan I parter, eller halver, en hel kylling og stege den i ovnen – halv grillkylling-style – og for at gøre den rigtig 90’er-agtig, kan I servere pommes og hjemmelavet remoulade til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cornflakestoppe - nem og lækker lille snack