Madplan uge 20

Tomatsalat med feta, forårsløg og rødløg

Sommeren nærmer sig og tomaterne begynder efterhånden af få masser af smag, og så er det da nærliggende at lave tomatsalat. Jeg elsker tomater og spiser det året rundt, dog mest cherrytomater, men når de forskellige slags tomater kommer frem, så giver jeg den gas med alle varianterne.

TOMAT, FETA, FORÅRSLØG OG RØDLØG

Denne salat består af en kæmpe stor bøftomat jeg fandt i torvehallerne, altså jeg købt den, jeg fandt den ikke på jorden eller noget, men den skulle selvfølgelig med hjem og laves til en skøn salat. I princippet kan I bruge præcis den slags tomat, som I foretrækker. Udover tomater består salaten af feta, rødløg og lidt forårsløg. Og så er der selvfølgelig tilføjet lidt salt og god olie til tomaterne.

Salaten fungerer perfekt til alverdens kødudskæringer, specielt når de lige har været en tur på grillen – det skriger da bare SOMMER!

OPSKRIFT 3-4 pers.

Ingredienser

350g tomater

40g feta

1 lille rødløg

1 spsk. god olie

1 tsk. saltflager

 

Fremgangsmåde

  1. Skær tomater i skiver, både, kvarte eller hvordan I foretrækker dem. Kom tomaterne på et fad, drys salt, tilføj olie og bland det sammen.
  2. Bræk fetaen i mindre stykker og kom den ovenpå tomaterne.
  3. Skær rødløg i tynde skiver, fintsnit forårsløg og kom det ovenpå salaten. Server og nyd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 20