Madplan uge 24

Bounty overnight grød

Jeg elsker morgenmad! Den bedste måde at starte dagen på er uden tvivl med en god lækker gang morgenmad. Heldigvis kan morgenmad jo være mange ting, men en god portion grød – helst kold – slår det meste. Måske ikke lige en lun surdejsbolle med smør og ost, men så kommer grøden lige efter.

KOLD GRØD MED KOKOS OG CHOKOLADE

De senere år er jeg blevet utrolig glad for grød, og jeg er begyndt at eksperimentere med smagsnuancerne. Det kan variere i det uendelige og denne gang har jeg lavet en slags bounty grød, som består af både en hvid og en kakaogrød, som er tommet med kokos, chokolade og lidt kokosmælk. Det smager helt fantastisk.

Lignende kolde grødopskrifter: banangrød, snickersgrød, kakaogrød, græskargrød, kakaochiagrød, kirsebærgrød, vaniljegrød, bærgrød og risalamande grød,

OPSKRIFT 1 port.

Ingredienser

30g grovvalsede havregryn

20g chiafrø

5g kokosmel

110g kokosmælk (gerne light)

40g vand, mælk eller kokosvand

10-15 dråber flydende sødemiddel

Lidt vanilje

5g kakaopulver

 

Fremgangsmåde

  1. Aftenen før røres havregryn, chiafrø, kokosmel, kokosmælk, vand, vanilje og flydende sødemiddel godt sammen og stilles på køl til næste morgen.
  2. Dagen efter røres grøden igennem og er den blevet for tyk, rør I lidt ekstra væske i.
  3. Derefter kommes 1/3 del af den færdige grød i en anden skål og røres sammen med kakaopulver.
  4. Kom den lyse grød i en skål, top med kakaogrøden, kokosflager, lidt kokosmælk, chokoladeknapper og nyd.

2 kommentarer

  • Christine

    Hvor mange er kalorier er der i sådan en her portion 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • - Camilla Drabo

      Uh det ved jeg ikke helt 🙂 200-300 kcal vil jeg tro.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 24