Ricotta pandekager med banan

Madplan uge 38

Her får I næste uges madplan, som denne gang består af blandt andet græske frikadeller med en nem og lækker couscoussalat til, sandwich lavet på hjemmebagte ciabattaboller og tunsalat, risengrød, da der på fredag kun er 3 måneder til juleaften og det skal jo fejres. Derudover består madplanen af en masse andre lækre og nemme retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

MADPLAN UGE 38

Mandag: Ciabattaboller med tunsalat

Tirsdag: Taco med pulled chicken med guacamole

Onsdag: Cordon bleu

Torsdag: Græske frikadeller med couscoussalat

Fredag: Risengrød

Lørdag: Kylling i flødesauce med svampe og serranoskinke

Søndag: Æggekage

Mandag står den på hjemmebagte ciabattaboller, som I kan fylde med tunsalat. Tirsdag kan I købe en stor portion kyllingefileter, så I kan lave blomkålstaco med pulled chicken. Dertil kan I fylde guacamole (brug denne opskrift, men drop persille), syltet rødløg samt grøntsager som kål, tomater, majs, agurk og peberfrugt i jeres tacos. Den resterende del kylling kan I lave cordon bleu af om onsdagen, hvortil I kan servere ovnbagte pommes frites og en grøn salat.

Torsdag kan I købe en stor portion hakket oksekød (eller kylling), som I kan lave til græske frikadeller, dertil kan I servere couscoussalat. På fredag er der kun 3 måneder til juleaften og det skal selvfølgelig fejres med risengrød. Lav evt. en stor portion risengrød om fredagen, så kan I lørdag morgen enten servere klatkager eller vafler af den resterende risengrød.

Lørdag kunne det være lækkert med kylling i flødesauce med svampe og serranoskinke. Søndag står den på en nem og lækker gang aftensmad bestående af æggekage med feta og kylling.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ricotta pandekager med banan