Rodfrugtfritter - ovnbagte

Æblekage cheesecake

Til min fødselsdag i sidste måned lavede jeg, sagt i al beskedenhed, den lækreste cheesecake. Den var lavet med inspiration af den gamle klassiker; gammeldags æblekage. Her har jeg bare lavet klassikeren om til en skøn og cremet cheesecake.

GAMMELDAGS ÆBLEKAGE MED ET TWIST

Har I haven fyldt med æbletræer og dermed også en masse æbler? Eller har I allerede taget dem af træerne og fyldt jeres fryser med hjemmelavet æblegrød? Så skulle I prøve den fantastiske cheesecake. Den er utrolig simpel, nem at gå til og jeg er sikker på, at de fleste vil elske den. Jeg serverede den som sagt til min fødselsdag, og det var en succes.

OPSKRIFT 12 stk.

Ingredienser

Æblegrød

4-5 æbler

4 spsk. vand

1 vaniljestang

ca. 50g sukker

 

Bund

140g digestive

120g makroner

110g smør

 

Mellemlag

4-5 spsk. æblegrød

 

Fyld

3-4 spsk æblegrød

400g philadelphia light

4dl piskefløde eller cremefine 19%

5 husblas

50g flormelis

1 spsk vanilje- pasta eller sukker

 

Fremgangsmåde

  1. Har I ikke allerede æblegrøden i fryseren, så start med at lave grøden ved at skrælle æblerne, skær dem i tern og kom dem i en gryde med de resterende ingredienser. Æblerne koges møre og mosen køles helt af. Når mosen er blevet kold, kan I smage den til med flormelis. Det er meget forskelligt hvor sure eller søde æbler er.
  2. Lav bunden ved at blende digestive og makroner og vend efterfølgende smeltet smør deri.
  3. Kom bagepapir i bunden af en 24 cm springform og kom kageplast rundt i kanten. Hæld massen i bunde af formen og mas den godt ned. Stil på køl.
  4. Når bunden er blevet kold, smøres et godt lag æblemos ovenpå bunden, men det skal ikke helt ud til kanten. Husk at gemme 4 spsk mos til fyldet.
  5. Lav nu fyldet ved at komme husblas i koldt vand i 15 minutter.
  6. Kom philadelphia, vanilje og flormelis i en skål og pisk det sammen. Kom piskefløde i en anden skål og pisk den til flødeskum, men den må endelig ikke piskes for meget – den skal kunne bevæge sig.
  7. Kom husblas i en gryde med 2 spsk piskefløde og smelt.
  8. Lad husblassen køle lidt af og vend 2 spsk. af den pisket philadelphia i husblasmassen. Kom massen tilbage i skålen med den resterende philadephia og rør det godt sammen. Vend piskefløde og 4 spsk æblegrød i massen.
  9. Hæld ostemassen over bunden og stil på køl i minimum 4 timer. Pynt kagen med flødeskum og makroner og nyd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rodfrugtfritter - ovnbagte