Rodfrugtmos

Madplan uge 47

Det er blevet lørdag og december nærmer sig! Jeg glæder mig enormt meget, håber jeg også I gør? Det er jo bare den hyggeligste tid på året. Dog har jeg prøvet ikke at lade min juleentusiasme gå for meget ud over madplanen, der er trods alt et par dage til december,  men… det er 1. advent på næste søndag, så selvfølgelig står den på æbleskiver den dag – til dessert. Madplanen består af paneret fisk i pitabrød, bic mac pizza, mørbradgryde, halv grillkylling med pommes og mange andre lækre retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

MADPLAN 47

Mandag: One pot risret med fisk

Tirsdag: Paneret fisk i spinatpandekager

Onsdag: Big Mac pizza på pitabrød

Torsdag: Fyldt mørbrad med ovnbagte kartofler med parmesandip

Fredag: Mørbradgryde med mos

Lørdag: Halv grillkylling med pommes

Søndag: Kyllingsandwich + Æbleskiver

Mandag kan I købe en stor portion hvid fisk, hvor I kan bruge den ene halvdel til at lave one pot risret. Den anden del kan I panere i EASIS Chips eller panko og komme i hjemmebagte pitabrød sammen med kål, agurk, tomater og ærtemos.

De ekstra pitabrød kan I bruge om onsdagen på at lave en slags Big Mac pizza. Halver brødene på langs, kom lidt krydrede hakket oksekød, lidt cheddar ovenpå og kom i ovnen til osten er smeltet. Top med grøntsager fra om tirsdagen og Big Mac dressing. Trykker I på dette link, kommer I til min opskrift på Big Mac salat, og den kan I tage udgangspunkt i til disse pizzaer. Brug opskrift på både kødet og dressingen.

Torsdag kan I købe 2 svinemørbrader. Den ene kan I fylde med smøreost, pesto og soltørre tomater og dertil servere stegt spidskål med parmesan samt ovnbagte kartofler ligeså med parmesandressing. Den anden mørbrad kan I bruge til at lave mørbradgryde om fredagen, hvortil I kan servere mos.

Lørdag står den på halv grillkylling med pommes. Den resterende kylling kan I bruge om søndagen til at lave klubsandwich. Bag evt. dette ciabattabrød, som I kan fylde med lidt grøntsager, kylling samt karrydressing. På søndag er det 1. advent og det skal selvfølgelig fejres med æbleskiver til dessert.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rodfrugtmos