Bønnekugler med ‘nutella’ i midten

Små konfektkugler lavet på sorte bønner og dadler – fyldt med en klat smørepålæg ala nutella. Kuglerne fungerer perfekt på julebordet med de andre julegodter.
JULEGODTER MED NUTELLA
Denne bønnemix kan i princippet smages til på et utal af måder, men denne gang er massen smagt til med smørepålæg, chokolade og kakaopulver og de er tilmed fyldt med smørepålæg i midten. Dee er virkelig lækre og fungerer perfekt, som julekonfekt. I kan altid tilføje lidt appelsinsaft eller appelsinskal, kanel, lakrids eller hvad I ellers skulle foretrække.
Lignende opskrifter på bloggen: marcipan/dadelkugler, mozartkugler, snickerskugler og havregrynskugler.
OPSKRIFT 18 stk.
Ingredienser
1 dåse sorte bønner (240g)
125g dadler
100g nødder
3 spsk. kakaopulver
2 spsk smørepålæg eller nutella
Øvrigt
2-3 spsk. kakaopulver
40-50g smørepålæg eller nutella
Fremgangsmåde
- Start med at lave små nutellatoppe med 2 teskeer. De skal være ret små og ikke bestå af mere end en halv teske. Kom dem på et stykke bagepapir og i fryseren i 30 minutter.
- Blende derefter nødderne til mel. Her kan I bruge alt fra mandler, pekannødder eller hasselnødder – eller en blanding. Kom de blendet nødder i en skål.
- Blend derefter de sorte bønner med dadler og nutella til en lind og homogen masse. Tilføj derefter kakaopulver og nøddemel til massen.
- Del massen i 18 stykker, kom en lille frossen nutellakugle i midten af hver og stil på køl.
- Tril alle kuglerne i kakaopulver og server.
Ingen kommentarer endnu