Almindelig gulerodskage med cream cheese frosting

Madplan uge 15

I madplanen for uge 15 har jeg valgt ikke at tage udgangspunkt i påskedagene. Fra torsdag til søndag er det jo påske og dermed skal flere af jer sikkert til påskefrokoster, og ofte gider man ikke lave aftensmad disse dage – man er sjældent sulten efter en god lang frokost. Jeg har valgt at lave en helt almindelig madplan, som ikke er berørt af påskefrokosterne, så kan I selv ændre og fravælge, hvis I skal til påskefrokost nogle af dagene.

Madplan uge 15

Mandag: Hønsefrikasse

Tirsdag: Hønsesalat med friske asparges

Onsdag: Spinatpandekager med falafler, hummus, kål og syltet rødløg

Torsdag: Asiatisk oksekød med grøntsager

Fredag: Hakkebøffer i champignon a la creme

Lørdag: Indiske kyllingelår med naanbrød

Søndag: Panini

Mandag kan I købe en stor kylling og lave hønsefrikasse af hovedparten. Dog kan I gemme en smule af den kogte kylling og lave hønsesalat med friske asparges af resten om tirsdagen. Hønsesalaten kan I komme på et stykke rugbrød, i kålwraps eller på et stykke ristet ciabattabrød.

Onsdag kan I lave ærtefalafler og komme dem i spinatpandekager med hummus, syltet rødløg og lidt friske grøntager som kål, agurk og tomater. Torsdag står den på asiatisk oksekød med en masse sprøde grøntsager og krydrede sauce. Sørger I for at købe ekstra hakket oksekød, kan I bruge den anden del om fredag og lave hakkebøffer med champignon a la creme.

Lørdag står den på indiske kyllingelår, hvortil I kan lave naanbrød. Når I nu er i gang, så lav en ekstra stor portion naanbrød, så kan I lave panini af resterne om søndagen. Her kan I eksempelvis tilføje mozzarella, serranoskinke og tomater eller pesto, avocado og kylling. I kan fylde brødene med præcis det I foretrækker.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Almindelig gulerodskage med cream cheese frosting