Madplan uge 16

Påskekage – Banankage med karamelliseret bananer, karamel og mælkechokolade creme

Banankage er en sikker vinder og specielt i min familie, er vi alle ret glade for bananer i bagværk. I går lavede jeg denne lækre banankage med karamelliseret bananer. Jeg elsker at bage med bananer, da de både bidrager med god smag og god med sødme til kagerne.

BANAN, KARAMEL OG MÆLKE CHOKOLADE

Banankage er en klassiker i min familie, så dette års påskekage skulle selvfølgelig være en lækker og svampet banankage. Denne gang karamelliseret jeg bananerne, da det giver en fantastisk dyb smag til kagen. Derudover kom jeg små lommer af dulce de leche i kagen, inden den kom en tur i ovnen. Kagen toppede jeg med en nem og lækker chokolade ganache og så selvfølgelig påskeæg.

OPSKRIFT 10-12 stk.

Ingredienser

Karamelliseret bananer

50g smør

50g sukker

4 bananer

 

Banankage

150g blødt smør

50g sukker

100g brun farin

4 æg

180 hvedemel

1 tsk. bagepulver

Lidt salt

 

Chokolade ganache

150g mælkechokolade

250g fløde

 

Øvrigt

4-5 spsk. dulce de leche

Påskeæg

 

Fremgangsmåde

  1. Start med de karamelliseret bananer. Kom sukker og smør på en pande ved middelvarme og lad det smelte stille og roligt.
  2. Halver og del bananerne, kom dem på panden og lad dem stege i sukkermassen i 5-6 minutter. Kom dem på en tallerken og lad dem køle helt af.
  3. Pisk blødt smør, sukker og brun farin luftigt. Tilføj 1 æg ad gangen og pisk.
  4. Mos de afkølet bananer og kom dem i dejen.
  5. Sigt hvedemel, bagepulver og lidt salt i dejen og rør det hele sammen.
  6. Kom dejen i en brødform (10×25 cm) med bagepapir og kom lidt Dulce de Leche over kagen i små klumper/lommer. Bag kagen ved 180 grader i ca. 45 minutter. Lad kagen køle helt af.
  7. Lav ganache ved at give fløden et hurtigt opkog. Hak chokladen groft og kom det i en skål.
  8. Hæld den varme fløde over chokoladen og rør det godt sammen. Kom film på skålen og stil chokolade ganachen på køl til næste dag eller minimum 4 timer.
  9. Næste dag piskes ganachen, den smøres på kagen, som derefter toppes med påskeæg eller andet. Velbekomme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 16