Blondie med hindbær og ristet mandler

Madplan uge 20

Det er igen igen blevet lørdag og vi skal snart til at tage hul på en helt ny uge, vi skal selvfølgelig lige nyde weekenden, derfor får I her madplanen for uge 20. Næste uges madplan består af en god blanding af forskellige retter, som breder sig fra både Amerika, Asien og Italien og består blandt andet af pasta med broccoli og serranoskinke, big mac salat eller burger, pizza med mascarpone, kylling med karrysauce mm. Alle retter er spækket med grøntsager og smager helt forrygende. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til jeres aftensmad i næste uge.

Madplan uge 20

Mandag: Big mac salat

Tirsdag: Asiatisk oksekød med boy chop

Onsdag: Paneret kylling med karrysauce og ris

Torsdag: Kyllingefileter toppet med tomater og mozzarella + salat

Fredag: Fettuccine med kylling og broccoli

Lørdag: Pizza med mascarpone, kartofler og serranoskinke

Søndag: American BBQ

Mandag kan I købe en stor portion hakket oksekød, så I af den ene del kan lave en skøn og lækker big mac salat. Alternativt kan I lave jeres egne big mac burger, hvor I tager udgangspunkt i opskriften her på burgerdressing, og former farsen til hakkebøffer. Opskriften på burgerboller kan I nuppe her. Den anden del af oksekød kan I bruge om tirsdagen på en asiatisk ret med bok choy.

Onsdag står den på paneret kyllingefileter – tag udgangspunkt i disse pankopaneret kyllingestykker – hvortil I kan servere kogte ris og en skøn karrysauce med grøntsager (undlad kylling i saucen). Køber I godt med kyllingefileter, kan I torsdag stege og toppe dem med mozzarella og tomater og dertil servere en sprød kålsalat med grøntsagsdressing.

Har I lidt kylling tilover står den fredag på fettuccine med soltørret tomater og broccoli. Lørdag kan I tage udgangspunkt i min opskrift på pizzadej og lave jeres egne skønne pizzaer, som I kan toppe med mascarpone, tynde skiver kartoffel og lidt god bacon eller serranoskinke. Søndag satser vi på godt vej og derfor står den på vaskeægte Amerikansk BBQ.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blondie med hindbær og ristet mandler