Pesto med persille og purløg

Madplan uge 27

Madplanen for uge 27 ligger nu klar til jer her på bloggen. Som sædvanlige får I her næste uges madplan, og I kan glæde jer til en masse skønne og friske retter. Den består blandt andet af spinatvafler med 2 forskellige slags fyld, kyllingeburger med avocadocreme og pommes, pariserbøf med det hele og mange andre nemme hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 27

Mandag: Spinat wraps med falafler

Tirsdag: Spinatwraps som enchiladas

Onsdag: Kyllingelasagne med salat

Torsdag: Kyllingeburger med avocadocreme

Fredag: Pastasalat med pesto og laks

Lørdag: Pariserbøf

Søndag: Hakkebøf med svampesauce

Laver I en stor portion spinatpandekager, kan I mandag fylde dem med falafler, syltet rødløg, hummus eller tzatziki samt lidt sprøde grøntsager. De sidste pandekager kan I bruge om tirsdagen og lave enchiladas.

Onsdag kan I købe en stor portion kyllingefileter, så I af den ene halvdel kan lave kyllingelasagne, hvortil I kan servere en salat og foccacia. Den anden del af kyllingen kan I om torsdagen lave kyllingeburger med hjemmebagte burgerboller, avocadocreme, grøntsager og stegt kylling som I evt. kan panere i panko eller blendet Easis chips. Til burgerne kan I servere fritter.

Fredag kan I lave en simpel og frisk pastasalat med kogt pasta, agurk, avocado, cherrytomater og pesto med persille og purløg. Rør det hele godt sammen og top med stegt laks eller varmrøget laks.

Lørdag må det gerne være noget nemt, så jeg tænker pariserbøf med pickles, æg, rødbeder, kapers, løg og peberrod. Kom hele herligheden på en stykke ristet grydebrød. Sørger I for at købe ekstra hakket oksekød om lørdagen, kan I bruge den resterende del om søndagen til hakkebøffer, som I kan servere med en svampesauce og brasede kartofler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pesto med persille og purløg