Madplan uge 39

Stuvet hvidkål med frikadeller

Frikadeller plejer at vække begejstring hos de fleste – både voksne og børn. Så her får I opskriften på en vaske ægte dansk klassiker: Stuvet hvidkål med frikadeller.

MORMOR MAD

Retten består af let kogt hvidkål, som er vendt i en cremet hvid sauce med de lækreste små frikadeller. Jeg har valgt at lave en kalorielet version, hvor jeg har jævnet det kogte vand fra hvidkålen med mælk og majsstivelse, men I kan i stedet vælge at lave en opbagt sovs, hvis det er mere jer. Udover at retten er nem at lave, består af få ingredienser så er den samtidig ret billig – hvilket jo altid er rart.

OPSKRIFT 2-3 port.

Ingredienser

Stuvede hvidkål

1/2 hvidkål

1/2-1 dl mælk

2 spsk. majsstivelse

Salt og hvid peber

1/2 terning grøntsagsbouillon

 

Frikadeller

400 hakket kalv og flæsk 4-7%

1 løg

1 æg

1 spsk. hvedemel eller havregryn

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave farsen til frikadeller ved at rive løg på et rivejern. Bland det sammen med kød, havregryn, æg, salt og peber. Sørg for at røre farsen godt sammen. Stil den på køl i minimum 30 minutter.
  2. Form og steg frikadellerne i lidt fedtstof. Sørg for at vende deller ofte, så de får farve på alle sider. Hver frikadelle skal stege ca. 8-9 minutter ved middelvarme.
  3. Hak hvidkålen groft. Sæt en gryde med vand og 1 tsk salt over. Når vandet koger, hælder I hvidkålen i gryden og lader det koge i 4-5 minutter. Kålen skal kun lige akkurat dækkes af vand.
  4. Si kålen fra vandet, kom vandet tilbage i gryde med bouillon og lad det simre 5 minutter.
  5. Rør mælk og majsstivelse sammen og pisk det i vandet. Stop med at jævne sovsen, når den har den rette konsistens. Synes I sovsen er for tynd, så lav lidt mere jævning.
  6. Smag sovsen til med salt og peber. Lige inden serverig vender i kålen i sovsen og server det sammen med de lune deller.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 39