Madplan uge 41

Ovnbagt laks med asparges og knuste kartofler

Lækker og saftig laks tilberedt i ovnen med lidt citronskiver og krydderier. Dertil serveres en skøn agurkedressing, som passer perfekt til laks, samt knuset kartofler og stegte grønne asparges.

HEL LAKSESIDE MED GRØNT…

På en travl hverdag er det skønt med retter, som kan laves på kort tid, da man ikke altid har oceaner af tid til at stå i køkkenet og kokkerere. Denne ret tager ikke meget mere end 30 minutter at lave og den består samtidig af få ingredienser. Jeg har valgt at bage en hel lakseside, men I kan sagtens bruge mindre stykker laks, hvis I foretrækker det.

OPSKRIFT 3-4 port.

Ingredienser

1 helside laks (omkring 600g)

20 små kartofler

20-30 friske grønne asparges

Olie

Citron

Salt og peber

 

Dressing

3dl fromage fraiche eller creme fraiche

100g agurk

2 spsk friske dild

Lidt salt, peber og citronsaft

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at koge kartofler i ca. 20 minutter i saltet vand.
  2. Kom kartofler på et stykke bagepapir og knus dem med bagsiden af en kop. Smør olie på de knuste kartofler og strø med salt og peber. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter.
  3. Kom laksen i et fad, strø med salt og peber og placer 3-4 skiver citron ovenpå laksen. Bag den i ovnen i 15 minutter.
  4. Mens laks og kartofler er i ovnen laver i Dressingen. Hak dild meget fint og skær agurk i meget små terne. Bland creme fraiche, agurketern, salt, peber og dild sammen og smag til med citronsaft.
  5. Et par minutter inden det i ovnen er færdig går I i gang med aspargesene. Skær enderne af de grønne asparges (ca. 3 cm), find en pande frem og skru godt op for blusset. Steg aspargesene i 2 minutter ved høj varm i lidt olie og salt.
  6. Find et stor fad frem og placer de sprøde knuste kartofler derpå og top med asparges, stykker af dem bagte laks og lidt dressing.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 41