Steak salat med fetadressing

Chokoladebrud med mandler og hasselnødder

Vi er godt i gang med december måned, og I skulle gerne have godt i gang med alt den lækre julekonfekt, som jo skal laves og spises i denne tid. Jeg er vild med konfekt, specielt dem som består af chokolade og en eller anden slags nødder.

NØDDER OG CHOKOLADE

Denne konfekt er en af de nemmeste at lave og består samtidig af ganske få ingredienser. Jeg har valgt at bruge hasselnødder og mandler, men I kan bruge præcis de nødder, som I foretrækker, om det er pistacienødder, paranødder, cashewnødder, macadamianødder eller andre slags nødder. Brug de nødder synes mest om. Men der er ingen tvivl om at nødder og chokolade bare fungerer godt sammen.

Lignende opskrifter: Ragusa, nougat og marcipan, chokoladebidder med saltet mandler, cornflakestoppe, chokoladebidder med ristet hasselnødder og quinoabidder med chokolade.

OPSKRIFT 16-18 stk.

Ingredienser

200g smørepålæg eller nutella

100g mørk chokolade

40g mandler

70g hasselnødder

 

Fremgangsmåde

  1. Som det første forslår jeg, at I rister nødderne ved 150 grader i ca. 20 minutter. Det er ikke nødvendigt, men nødderne smager af så meget mere, når de bliver ristet.
  2. Kom smørepålæg og chokolade i en skål og smelt det over et vandbad eller i mikroovnen. Vend nødderne i chokoladen og hæld det i en form. Jeg brugte en form på 12x22cm.
  3. Stil formen på køl til chokoladen er helt stivnet. Skær ud og nyd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Steak salat med fetadressing