Hvide chokoladetrøfler med kokos

Gammeldags æbleskiver – skiver af æble vendt i dej

Æbleskiver hører julen til, men normalt laver jeg de helt almindelig runde æbleskiver uden æble, men oprigtigt er der jo æbler i æbleskiver – deraf navnet. Så nu har jeg prøvet at lave de helt gammeldags æbleskiver.

ÆBLER I SKIVER

Normalt kommer jeg ikke æbler i mine æbleskiver, heller ikke små stykker æble i midten af æbleskiverne, som jeg har oplevet andre har gjort. Men nu har jeg forsøgt mig med de helt traditionelle, hvor man dypper skiver af æble i ‘pandekage dej’ og steger dem brune og gyldne i smør. De smager ret godt og er sjove og anderledes, hvilket altid er fedt at prøve. Jeg serverede kanelsukker til mine, men man kan også spise syltetøj, flormelis eller sukker til.

Lignende opskrifter: Æbleskiver uden gluten, æbleskiver uden tilsat sukker eller fyldte æbleskiver.

OPSKRIFT 2 port.

Ingredienser

2 store æbler

1 æg

1dl mælk

2 spsk multisød eller sukker

50g havregryn

100g hvedemel

1 tsk bagepulver

Lidt vaniljepulver eller vaniljesukker

Et knivspids kardemomme

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave dejen. Pisk æg og mælk sammen. Tilføj sukker, havregryn, hvedemel, bagepulver, vanilje og gerne lidt kardemomme. Sørg for at røre dejen godt sammen og stil den på køl 20 minutter.
  2. Skræl æblerne og skær dem ud i ringe. Brug en meget lille rund form til at trykke kernehuset ud af skiverne.
  3. Dyb æbleskiverne i dejen og steg dem på en middel varm pande i lidt smør eller olie. Giv dem et par minutter på hver siden og server med kanelsukker eller syltetøj.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvide chokoladetrøfler med kokos