Millionbøf med grøntsagsmos

Madplan uge 2

Vi har så småt tage hul på et helt nyt år, og I er forhåbentlig alle kommet godt ind i 2023. Som sædvanlig skal I selvfølgelig have næste uges madplan, som denne gang blandt andet består af små bløde tortillas, som fyldes med krydrede mørksej, mango og avocado. Derudover består madplanen af fettuccine, spansk bondesalat, en asiatisk ret med oksekød, Pak Choi og chili samt mange andre lækre retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad.

Madplan uge 2

Mandag: Mørksej med asparges og kartofler

Tirsdag: Tortillas med krydrede fisk og mango

Onsdag: Asiatisk oksekød med chili

Torsdag: Millionbøf med mos eller ris

Fredag: Spansk bondesalat med kylling og mozzarella

Lørdag: Fettuccine med kylling, broccoli og serranoskinke

Søndag: Squash cannelloni fyldt med oksekød

Hvis I om mandagen køber en stor portion mørksej, kan I stege den ene halvdel og dertil servere stegte forårsløg, asparges og kartofler samt lave en agurkedressing. Tirsdag kan I marinere den anden del, stege den og komme den i små tortillas sammen med mango og avocado.

Onsdag kan I købe en stor portion hakket oksekød, så I af den ene del kan lave asiatisk oksekød med blandet grøntsager, lidt chili og peanuts. Den anden del kan I bruge om torsdagen til at lave millionbøf med rodfrugtmos eller ris.

Hvis I sørger for at købe ekstra kyllingefileter, kan I fredag lave spansk bondesalat med kylling og mozzarella (kan byttes ud med burrata), og med den resterende kylling kan I om lørdagen lave fettuccine med kylling, broccoli og serranoskinke. Søndag står den på squash cannelloni fyldt med oksekød, hvortil I kan servere flute og spidskålssalat.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Millionbøf med grøntsagsmos