Madplan uge 8

Fastelavnsboller med marcipanremonce, vaniljecreme og syltetøj

Jeg synes nogle af de bedste gammeldags fastelavnsboller er dem med både creme, remonce og syltetøj, og det er præcis hvad disse fastelavnsboller indholder.

CREME, SYLTETØJ OG REMONCE

En lækker blød gærbolle smagt til med kardemomme, som er fyldt med den blødeste vaniljecreme, lidt hindbærsyltetøj og en marcipanremonce. Virkelig lækker kombination. Derudover er det ikke spor svært at lave hverken remoncen, cremen eller dejen. Sørger man for at fugte fingrene, når man former fastelavnsbollerne, så man få lukket dem ordenligt, så er de ganske nemme at bikse sammen. I kan godt glæde jer.

Lignende opskrifter: Gammeldags fastelavnsboller med marcipanremonce og nougat, gammeldags fastelavnsboller med creme, remonce og marmelade, gammeldags fastelavnsboller med marcipan og chokolade, semlor, fyldte fastelavnsboller med chokolademousse, fyldte fastelavnsboller med hindbærcreme og fyldte fastelavnsboller med konditorcreme, vaniljecreme og syltetøj.

OPSKRIFT 14 stk.

Ingredienser

Dej

50g smør

2 dl mælk

25g gær

1 tsk vaniljepulver

50g Easis Perfect fit

2 æg

ca. 500g hvedemel

1 tsk stødt kardemomme

0,50 tsk salt.

 

Vaniljecreme

2 æggeblommer

2 dl mælk

2 spsk majsstivelse

1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljepulver

2 spsk. multisød eller sukker

 

Marcipanremonce

150g Easis marcipan

40g lurpak let eller kærgården let

4 spsk multisød

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave vaniljecremen ved at piske æggeblommer, vanilje, mælk, majsstivelse og sødemiddel sammen i en lille gryde.
  2. Varm det op til lige under kogepunktet. Sørg for at piske i cremen hele tiden til den er blevet tyk og lækker. Kom vaniljecremen i en skål, dæk den til med film (sørg for at overfladen dækkes helt) og kom skålen på køl.
  3. Lav dejen ved at lune mælk, kom det i en skål og udblød gæren deri.
  4. Tilsæt æg, kardemomme, vanilje, perfect fit, salt og hvedemel og kør dejen på køkkenmaskinen i 7-8 minutter.
  5. Dæk dejen til med film og et viskestykke og lad den hæve 1 time på køkkenbordet.
  6. Lav remonce ved at mase smør, marcipan og multisød sammen.
  7. Rul dejen ud i en rektangel og skær den i 14 lige store stykker. I midten af hver firkant tilføjes en klat marcipanremonce, en klat vaniljecreme og lidt hindbærsyltetøj.
  8. Fugt fingrene. De fire hjørner mødes på midten og dejen foldes rundt om fyldet. Sørg for at der ingen små huller er til at fyldet kan løbe ud.
  9. Kom fastelavnsbollerne på et stykke bagepapir med samlingen nedad, og lad dem hæve 45 minutter.
  10. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i en 200 grader forvarm ovn i 12 minutter. Lad dem efterfølgende køle af på en rist. Pynt med lyserød glasur.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 8