Madplan uge 17

Meatza med pepperoni, peberfrugt og rødløg

Meatza! Er du vild med pizza, men nogen gange godt kan lide et alternativ, som er fyldt med proteiner og langt færre kulhydrater og kalorier, så skulle du tage og prøve den skønne meatza. Dog består den af 90% kød, så du skal nok ikke være kødforskrækket.

KØD MED KØD PÅ… OG LIDT GRØNT

Denne meatza kan laves på en halv times tid og kan sagtens spises til frokost dagen efter, så sørg endelig for at lave en stor portion. For lige at tilføje lidt grønt til retten, har jeg toppet min meatza med lidt peberfrugt og rødløg, men I kan bruge præcis de grøntsager, som I foretrækker. Det er måske en lidt underlige slags pizza, men jeg kan love jer for, at den smager virkelig godt.

OPSKRIFT 3 pers.

Ingredienser

Bund

400g hakket kød

1 æg

2 spsk mel eller havregryn

2 spsk. italiensk krydderier (oregano, timian, basilikum, paprika og rosmarin)

 

Topping

2 dl pizzasauce

150g revet mozzarella 13%

12 stk. pepperoni

30g peberfrugt

30g rødløg

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave bunden ved at røre det hakket kød sammen med krydderierne, æg og mel. Find 2 stykker bagepapri og en kagerulle frem og rul farsen ud mellem de 2 stykker bagepapir. Farsen skal fylde en helt bradepande. Bag bunden i 12 minutter ved 200 grader.
  2. Top den bagte bund med pizzasauce, revet mozzarella, pepperoni samt stykker af peberfrugt og rødløg. Bag pizzaen ved 10 minutter og nyd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 17