Melonsalat med feta og skalotteløg

Madplan uge 28

Det er blevet weekend og som sædvanlig skal I selvfølgelig have næste uges madplan, som denne gang blandt andet består af en perlebyg/risotto med asparges og et stykke hvid fisk, fyldt svinemørbrad med en sprød salat og knuste kartofler, tunmousse med ristet brød og mange andre skønne hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 28

Mandag: Fyldt mørbrad med spidskålssalat

Tirsdag: Pasta med mørbrad

Onsdag: Fish and Chips

Torsdag: Hvid fisk med perlebyg/risotto

Fredag: Tunmousse med ristet brød

Lørdag: Græske kyllingelår med gule ris, tzatziki og naanbrød

Søndag: Panini

Mandag kan I købe 2 svinemørbrader, den ene kan I fylde med smøreost, hvidløg og persille, hvortil I kan servere knuste kartofler og en spidskålssalat med æble, blåbær og pinjekerner. Tirsdag kan I bruge den anden i en skøn cremet pastaret med squash og asparges.

Køber I onsdag en stor portion hvid fisk, kan I af den ene halvdel lave Fish and Chips, den anden del kan I torsdag stege og servere med en perlebyg/risotto med friske grønne asparges. Fredag står den på tunmousse med ristet surdejsbrød, ciabattabrød eller grydebrød.

Lørdag kan I lave en græsk ret bestående af krydrede kyllingelår med gule ris og tzatziki – dertil kan I enten servere ovnbagte naanbrød eller stegte naanbrød med hvidløg og persille. Lørdag kan I bruge resterne af enten jeres naanbrød eller surdejsbrødet fra om fredage til at lave panini, som I eksempelvis kan fylde med rucola, serranoskinke eller salami, lidt pesto og mozzarella eller burrata.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Melonsalat med feta og skalotteløg